Ledigheden er begyndt at stige lidt kraftigere
Selvom det er tydeligt, at ledigheden er steget lidt over de senere år, så er det glædeligt, at stigningen er relativ lille. Ledigheden steget siden bunden i marts 2022, men trods alt ”kun” med godt 17.000 fuldtidsledige. Januar måneds tal fortsætter – på trods af en lidt kraftigere stigning – denne tendens med en stigning til godt 89.000 ledige. Det er fortsat et meget lavt niveau, og bortset fra perioden lige op til Finanskrisen, så er niveauet det laveste siden starten af 1970’erne. Det er værd at glæde sig over det lave niveau for ledigheden på trods af den træge økonomiske udvikling.
Tallene bekræfter nemlig, at tilstanden i dansk økonomi fortsat er ganske god. På trods af en kerneinflation i Euro-området, der fortsat er lang tid om at falde tilbage til 2 %, højere renter end vi tidligere har været vant til og en voldsomt negativ forbrugertillidsindikator, så har dansk økonomi det indtil videre ret godt. Inflationen har gjort ondt på rigtig mange danskere, men den lave ledighed vidner om en generel robusthed hos de danske forbrugere.
Beskæftigelsen er også fortsat tårnhøj. Virksomhederne melder dog ikke om mangel på arbejdskraft i samme grad som tidligere, og en række virksomheder har gennemført fyringsrunder i de senere måneder. Nu er i det højere grad opbygning af lagre og mangel på efterspørgsel, der fylder. Beskæftigelsen er for nylig begyndt at udvise små svaghedstegn, men forventes dog at fortsætte med at stige svagt.
Vi står samtidig i en periode, hvor lønningerne stiger ret kraftigt, og det vil komme til at få betydning for den økonomiske udvikling. Nok er inflationen faldet tilbage, men kerneinflationen i Euro-området er noget længere tid om at falde tilbage til 2 % end tidligere forventet. Til gengæld stiger lønningerne nu igen lidt kraftigere end forbrugerpriserne, hvilket giver en langsom bedring i reallønnen, og dette er selvsagt positivt.
Det bliver spændende at følge i de kommende måneder, om ledigheden vil fortsætte den relativ begrænsede stigning eller pludselig begynder at stige endnu kraftigere. Der er ingen tvivl om, at udviklingen igennem de senere år har været langt mere positiv end frygtet. Men vil de truende geopolitiske udfordringer, den vigende efterspørgsel og de pæne lønstigninger til lønmodtagerne på et tidspunkt få endnu flere virksomheder til at begynde at afskedige medarbejdere i større stil?

Kilde: dst.dk og egne beregninger.
Seneste nyheder

Detailsalget fortsætter den kraftige stigning
Juli måned bød på en stigning i detailsalget på hele 1,3 %.Detailsalget er steget med 5,8 % i forhold til samme måned sidste år.Detailsalget stiger væsentlig hurtigere, end vi så op gennem 2010’erne.Og detailsalget er meget, meget tæt på tidligere tiders all-time-high.

Lille fremgang i forbrugertilliden
Forbrugertilliden er opgjort til -13,1 i august måned.Der er tale om en lille fremgang i forhold til sidste måned.Forventningen til familiens økonomiske situation om et år er nu positiv med 0,4.Forbrugertilliden har været i negativt territorium uafbrudt i over fire og et halvt år.

Kundevækst i Lån & Spar
I de første 6 måneder af 2026 skaber banken en basisindtjening før nedskrivninger på 264 mio. kr.

Inflationen aftog lidt i juli
Inflationen aftog til 1,7 % i juli fra 1,9 % i juni måned.Det er fortsat den lavere elafgift, der trækker ned i årsstigningen, mens husleje og brændstof trækker op.Kerneinflationen var uændret på 2,3 % i juli.Krisen i Mellemøsten har fået brændstofpriserne til at skyde i vejret, og isoleret set har det fået inflationen til at stige med ca. 0,4 procentpoint.
Kontakt os
Kontakt os og få rådgivning, der passer til dine behov.
