Væsentlig lavere inflation i starten af 2026

Årsstigningen i forbrugerprisindekset aftog til 0,7 % i februar måned.
Det er primært den lavere elafgift, der trækker ned i årsstigningen, mens husleje og fødevarer trækker op.
Kerneinflationen aftog også til et niveau på 1,8 % i februar.
Både inflation og kerneinflation udvikler sig fortsat tilfredsstillende.

I februar steg det samlede forbrugerprisindeks med 0,7 % i forhold til samme måned året før. Stigningen er som ventet, og det bekræfter det forventede fald i inflationen pga. bortfaldet af elafgiften fra årsskiftet. Kerneinflationen aftager også en smule til 1,8 %, og ligger således også pænt under 2 %. Vi forventer – ikke mindst pga. den lavere elafgift -, at både inflation og kerneinflation vil holde sig på det nuværende niveau langt ind i 2026, så den samlede inflation i 2026 vil lande noget under 2 %.

Inflationen ligger med bortfaldet af elafgiften en del under centralbankernes mål om under, men tæt på 2 %. Vi kommer formentlig også til at se inflationen ligge helt nede omkring 1 % i de kommende måneder. Der er ingen tvivl om, at den tårnhøje inflation endegyldigt ligger bag os. Det primære fokus er fortsat på kerneinflationen i Euro-området, som – dog i et langsomt tempo - fortsætter den nedadgående tendens.

Set over de seneste 12 måneder er det især prisstigninger på husleje og fødevarer, der bidrager mest til stigningen i forbrugerpriserne. Disse grupper bidrager alene med godt 0,8 % af den samlede inflation. Modsat trækker udviklingen i el- og brændstofpriserne inflationen ned med hele 1,0 %.

Fødevarepriserne oplevede endnu et tiltrængt fald i februar på 0,3 %, men er alligevel steget med 2,2 % det seneste år. Fødevarepriserne er steget meget kraftigt de senere år og ligger godt 31 % højere end prisniveauet fra starten af 2021 – før inflationschokket. Vi kan håbe på, at stabiliseringen i fødevarepriserne vil fortsætte, da de globale fødevarepriser pt. også ser ud til at skulle stabiliseres.

Fjernvarmen er steget med 0,8 % det seneste år. Prisen på elektricitet er faldet med hele 34,9 %, mens gasprisen (på trods af de seneste dages stigning) er faldet med 6,0 % i forhold til februar 2025.
Brændstofpriserne ligger 5,4 % lavere i forhold til for et år siden, hvor både diesel og benzin siden da er faldet i pris. Brændstofpriserne toppede hen over sommeren 2022, men ligger noget lavere nu, drevet af de lavere oliepriser. Der er dog desværre allerede tegn på, at konflikten i Mellemøsten vil drive brændstofpriserne op i den kommende tid.

Det er samtidig værd at bemærke, at det underliggende prispres – kerneinflationen – aftog til 1,8 % i februar. Meget tyder på en aftagende udvikling i de kommende måneder. Det betyder, at vi i Danmark fortsat forventer at ligge under både ECB’s og Nationalbankens målsætning. Men vi skal formentlig et stykke længere ind i 2026, før vi kan forvente, at kerneinflationen i det samlede Euro-område også kommer ned under niveauet omkring 2 %.

Vi forventer, at inflationen vil fortsætte den stabile udvikling tæt på 2 % i de kommende måneder, og at både inflation og kerneinflation i Euro-området også vil fortsætte tilbagefaldet.

Dyrt for en ganske almindelig familie

På trods af normaliseringen af inflationen kan en gennemsnitlig familie med to voksne og to børn tydeligt mærke, at priserne er steget. Samlet set er leveomkostningerne steget ca. 5.000 kr. om måneden siden starten af 2021, hvilket betyder, at danskerne skal have væsentlig flere penge op af lommen, for at kunne købe de samme varer som tidligere. Det er tydeligt at mærke de højere priser – ikke mindst, når man køber fødevarer.

Kilde: dst.dk og egne beregninger.