Cykeltur

Skal du rentetilpasse dit lån?

Hvad er rentetilpasning?

Når du har et tilpasningslån, får dit lån ny rente med jævne mellemrum over lånets løbetid. Renten på et F3 lån skal tilpasses hvert 3. år, med et F5 lån er det hvert 5. år osv. Hvis du ikke gør noget, bliver renten automatisk tilpasset, og lånet fortsætter med en ny periode. 

Op til en rentetilpasning har du mulighed for at ændre eller opsige dit tilpasningslån. Måske vil du låse renten i en længere periode eller lægge om til et lån med fast rente. 


Ydelsen stiger for F3- og F5-lån

Får dit lån ny rente 1. januar, skal du være opmærksom på, at renterne er steget, siden sidste gang dit lån blev rentetilpasset. Det betyder, at din månedlig ydelse efter skat stiger 580 kroner, hvis du har et F3-lån på 1 million kroner. Har du et F5-lån, stiger din ydelse efter skat 570 kroner. Der skal altså sættes flere penge af i dit månedlige budget til at betale dit boliglån, end du har været vant til.

Renterne på blandt andet F3- og F5-lån er steget markant siden nytår. Inflationen er steget til et niveau, vi ikke har set i mange år. Krigen i Ukraine har yderligere presset inflationen op, fordi den har fået priserne på energi til at stige markant. De finansielle markeder indregner derfor, at nationalbankerne i det kommende år vil stramme pengepolitikken ved at forhøje deres styringsrenter for at få inflationen under kontrol.

Hvilke muligheder har du?

Der er mange muligheder, hvis du gerne vil ændre dit lån. Du skal være opmærksom på, at du skal aftale alle ændringer med os senest to måneder før tilpasningen. Det vil sige udgangen af januar, april, juli eller oktober alt afhængigt af, hvornår dit lån bliver rentetilpasset.

  • Forkort eller forlæng perioden
    Du kan fx skifte dit F3 lån til et F5 lån eller omvendt. En kortere periode kan være en fordel, hvis du overvejer at sælge. Omvendt er omkostningerne ved dit lån ofte lavere, når du vælger længere tid mellem rentetilpasningerne.
  • Omlæg dit lån
    Hvis du overvejer at lægge dit lån om til en anden lånetype - fx fra variabel til fast rente - kan det være en god idé at gøre det op til en rentetilpasning.
  • Forlæng eller forkort løbetiden
    Du kan også ændre på løbetiden op til en rentetilpasning - fx fra 15 til 20 år eller omvendt.
  • Med eller uden afdrag
    Hvis du har et lån uden afdrag, kan du vælge at ændre til et med afdrag. Eller omvendt få en periode uden afdrag - hvis din økonomi tillader det.
  • Lås renten fast
    Hvis du satser på, at renten kommer til at stige frem mod rentetilpasningen, kan du vælge at låse renten fast, allerede før rentetilpasningen finder sted.

 

Tag os med på råd

Kontakt din personlige rådgiver for at få mere information om dine muligheder for at ændre dit lån. Du kan kontakte din rådgiver i net- eller mobilbanken eller booke et møde her.

Kontakt os

Kontakt os og få rådgivning, der passer til dine behov.