To unge mennesker med flyttekasser

Vidste du, at du kan låne til en bolig, mens du studerer?

Drømmer du om at købe bolig, når du er færdiguddannet? Så kan din boligdrøm måske gå i opfyldelse hurtigere, end du tror, hvis du er StudieKunde i Lån & Spar.

Mange studerende tror ikke, at de kan købe bolig, når de er på SU. Men hvis du er medlem af en af de fagforeninger, der ejer Lån & Spar, kan du få en helt særlig medlemsfordel: Du kan ansøge om et boliglån allerede ét år før, du afslutter din uddannelse.

Boliglån til studerende – hvordan?

Normalt kræver det et fuldtidsjob og en fast indtægt at låne til en bolig. Men som StudieKunde i Lån & Spar kan du komme i gang tidligere, fordi du bliver kreditvurderet på, hvad din forventede startløn vil være, og ikke på, hvad du har af indtjening som studerende.

Du får altså bedre tid til at finde den rette bolig, hvis du bliver smidt ud af kollegiet, når du er færdiguddannet, eller hvis du og kæresten gerne vil slå pjalterne sammen.

Start med et skudsikkert budget

Når du søger om et boliglån, skal vi vurdere din økonomi for at sikre, at du kan betale dine faste udgifter og det nye lån – uden at leve af havregryn eller misse alle fredagsbarerne resten af studietiden.

Du skal fx sende os:

  • Din seneste årsopgørelse
  • En oversigt over dine opsparinger og evt. gæld
  • Et budget, der viser, hvor meget du har til rådighed

Prøv vores budgetberegner

Går du med boligdrømme og vil høre mere?

Som medlem af en fagforening, der ejer Lån & Spar, får du ikke kun mulighed for at låne til bolig tidligere – du får også Danmarks bedste studiekonto med gratis kort og konti, mulighed for kassekredit og en lang række andre medlemsfordele.

Du er altid velkommen til at booke et møde hos Lån & Spar, så vi kan kigge nærmere på dine muligheder som StudieKunde.

Kontakt os

Kontakt os og få rådgivning, der passer til dine behov.