Udnyt friværdien i din bolig
Er din ejerbolig mere værd, end det du skylder i den? Så har du friværdi i din bolig.
Ofte får man først adgang til sin friværdi, når man sælger sin bolig. Men med en Friværdikonto får du mulighed for at bruge de penge, du har sparet op i din bolig. Det kan være en billig måde at låne penge på.
En Friværdikonto giver fleksibilitet
Der kan være mange grunde til at låne i sin friværdi. Måske planlægger du at skifte fyret ud med fjernvarme, drømmer om at købe en ny bil eller noget helt tredje. Når du låner i din friværdi, behøver du ikke at optage et nyt realkreditlån. En Friværdikonto fungerer som en kassekredit, hvor du stiller sikkerhed i din bolig. Det betyder, at du selv kan bestemme, hvor meget og hvornår du vil trække på kontoen. Og i modsætning til et realkreditlån betaler du kun renter af det beløb, du trækker fra kontoen.
Renover med din friværdi
En Friværdikonto kan være rigtig smart, hvis du har planer om at renovere din bolig, men ikke ønsker at vente, til du har sparet alle pengene til renoveringen op. Du kan løbende trække penge ud af kontoen til dine projekter, i takt med at renoveringsarbejdet finder sted. Det giver dig en ekstra fleksibilitet i din økonomi, så du kan renovere i etaper.
Nedbring din gæld hurtigere
Har du et stort rådighedsbeløb hver måned, og ønsker du at afdrage ekstra på din gæld i boligen, kan Friværdikontoen også være en god løsning.
I Lån & Spar kan du kombinere en Friværdikonto med et realkreditlån. Du kan f.eks. have 60% af dit lån som realkreditlån og 20% som Friværdikonto.
Så kan du sætte dit månedlige overskud ind på Friværdikontoen og på den måde betale mindre i rente. Hvis du får brug for pengene igen, kan du bare trække dem ud igen.
Hør mere om dine muligheder
Du er meget velkommen til at kontakte os eller booke et møde med din rådgiver i netbanken, hvis du ønsker at høre mere om Friværdikontoen. Du kan også prøve vores beregner og se, hvad det koster at låne i Friværdikonto.
Læs seneste nyheder

De globale fødevarepriser har stabiliseret sig
De globale fødevarepriser ligger på samme niveau som for tre måneder siden, og ligger 1 % lavere end samme måned sidste år. Stabiliseringen kommer efter en periode i efteråret, hvor fødevarepriserne faldt ca. 4 %. Faldet har forplantet sig til de danske fødevarepriser, som har oplevet tilsvarende fald. Udviklingen dækker over, at mejerivarer og sukker falder i pris, mens kød og olier nu igen stiger i pris.

Byggeomkostningerne i jævn stigning
Byggeomkostningerne stiger nu igen jævnt efter at være faldet i slutningen af 2024. Stigningen er på 2,6 % det seneste år. Både materialer og arbejdsomkostningerne stiger. Arbejdsomkostningerne er steget med 2,7 % det seneste år. Materialeomkostningerne er steget med 2,5 % det seneste år.

Ekstraordinær hjælp til berørte kunder i Mellemøsten
Din rejseforsikring dækker ekstraordinært, hvis du er på rejse i berørte områder i Mellemøsten

Reallønnen mangler stadigvæk at indhente det sidste efter inflationschokket.
De gennemsnitlige lønninger i dansk økonomi steg med 3,2 % i 4. kvartal 2025 i forhold til samme kvartal året før. Reallønnen er tæt på endelig at have indhentet det store fald, der skete i forbindelse med den tårnhøje inflation. Købekraften er således tæt på et nyt all-time-high niveau.
Kontakt os
Kontakt os og få rådgivning, der passer til dine behov.
