Boligkvarter set fra luften

Både de korte og de lange renter faldt i september

De lange realkreditrenter faldt yderligere i september, og 4 %-lånet ligger nu og balancerer omkring kurs 100. De korte renter faldt med yderligere 0,25 %, og referencerenten for F-kort ligger nu på 2,7 %, hvilket er 1,1 % under toppen i september 2023.

Vi mener fortsat, at de lange renter vil forblive nogenlunde uændrede på det nuværende niveau, mens kerneinflationen i Euro-området falder yderligere tilbage mod 2 %. Der kan komme udsving undervejs.
ECB og Nationalbanken sænkede som ventet renten i september, og alt tyder på endnu en rentesænkning i oktober og december.

Realkreditrenterne har været oppe på det højeste niveau i 15 år, men falder nu pænt tilbage igen. De gælder både de korte og de lange realkreditrenter.

De lange realkreditrenter toppede i efteråret 2022, hvor vi oplevede en kort periode med udstedelse i 6%-lånet. Siden da er renterne faldet ganske pænt, og vi er nu i en situation, hvor 4 %-lånet ligger tæt på kurs 100. Realkreditinstitutterne har allerede åbnet 3,5 %-serierne. – Men det er ikke en selvfølge, at 3,5 %-serierne bliver dominerende.

Lån udstedes lige nu i 4% 2056-serien, og vi er tæt på kurs 100. Kurserne steg med godt 1 kurspoint i september måned. Hvis udviklingen fortsætter, kan serien hurtigt lukke for udstedelse af lånetilbud. – Det er dog langt fra sikkert, at de kraftige kursstigninger fortsætter. Store dele af de forventede rentefald i den korte rente er allerede indregnet i de lange renter.

De korte renter er på vej ned

Centralbankerne er begyndt at sænke renterne igen. Vi har fået to rentesænkninger á 0,25 % siden juni. Der er fortsat usikkerhed om hvor mange, der mon kommer. Markedets forventninger til rentesænkninger i 2024 er på det seneste tiltaget en hel del.

ECB vil ganske givet sænke renten yderligere, og der er efterhånden konsensus om, at næste rentesænkning kommer på mødet i oktober. Det afhænger fortsat helt og aldeles af udviklingen i kerneinflationen og lønstigningerne i Euro-området. Men udviklingen de sidste par måneder har bekræftet, at inflationspresset fortsat er aftagende, og det åbner således muligheden for næste rentesænkning i oktober. 

Pt. forventes rentesænkninger på i alt godt 1,50 %-point igennem resten af 2024 og hele 2025 – svarende til rentesænkninger på 0,25 % i både oktober og december år, og yderligere én pr. kvartal i 2025.

Kerneinflationen både herhjemme og i Euro-området toppede tilbage i foråret 2023 og er siden faldet pænt tilbage. Men det går langsommere end markedet håber, og det begrænser faldet i de lange realkreditrenter. Der er således ingen tvivl om, at kerneinflationen har bidt sig mere fast og vil være længere tid om at komme tilbage under 2 % end tidligere forventet. Dette betyder, at renterne også vil forblive på et højere niveau i længere tid. Vi forventer, at kerneinflationen i Euro-området vil fortsætte tilbagefaldet, om end det kommer til at gå endnu langsommere i de kommende måneder.

Markedets fokus er godt i gang med at skifte fra høj kerneinflation til fokus på økonomisk recession, hvilket vil fortsætte det nedadgående pres på især de korte renter.

Usikkerheden er dog fortsat stor, og det giver risiko for, at vi fortsat kan se store bevægelser i kurserne og realkreditrenterne. Så uanset om man står foran at skulle optage nyt realkreditlån, eller man skal indfri sit gamle realkreditlån, så er det en god idé at overveje at låse kursen, så man slipper for den risiko, som de volatile rentemarkeder giver.

 

Seneste nyheder

En mor og hendes datter sidder sammen i køkkenet og smiler, mens de kigger på noget på en smartphone.
Daglig økonomi
16.12.2025

Lille stigning i producentpriserne, som dog alligevel ligger lavere end for et år siden

I november måned steg producentpriserne med 1,7 % i forhold til oktober måned. Priserne ligger dog alligevel 1,5 % lavere end samme måned sidste år. De store stigninger ser således ud til at være sat på pause for nu. Producentpriserne ligger godt 3 % lavere end toppen fra februar 2025.

Par står ved en blomsterbod og kigger på blomstergrene. Kvinden holder en buket tulipaner, og manden peger på pink blomster.
Daglig økonomi
11.12.2025

Fødevarepriserne falder yderligere

Årsstigningen i forbrugerprisindekset var uændret på 2,1 % i november måned. Det er primært husleje og fødevarer, der trækker op årsstigningen, mens el, gas og nye biler trækker lidt ned. Kerneinflationen var ligeledes uændret på 2,3 % i november. Både inflation og kerneinflation udvikler sig fortsat tilfredsstillende.

Et ungt par handler sammen i supermarkedets grøntafdeling, mens de deler en gul indkøbskurv.
Daglig økonomi
09.12.2025

De globale fødevarepriser er begyndt at falde

De globale fødevarepriser er faldet med 3,8 % de seneste tre måneder. Faldet er ganske kraftigt, og bør ligeledes forplante sig i de danske fødevarepriser i de kommende måneder. Faldet er bredt, men kommer især fra mejerivarer og sukker, mens prisen på kornprodukter ligger stabilt.

En ung mand bærer flyttekasser udenfor, mens han ser fokuseret ud.
Bolig
09.12.2025

Bomstærkt boligmarked – færre boliger til salg end i 2010’erne

Antallet af boliger til salg falder igen og ligger på et niveau, der er lavere end i 2010’erne. Godt 28.000 huse var til salg i november 2025. Det er et ganske lavt niveau. Ejerlejlighedsmarkedet i København er samtidig brandvarmt.

Kontakt os

Kontakt os og få rådgivning, der passer til dine behov.