Nu kan du få et energitjek af dit hus med rabat
Et energitjek kan være din genvej til lavere varmeregninger, bedre komfort og en mere bæredygtig bolig.
Nye vinduer, hulmursisolering, skift af varmekilde. Der er mange muligheder, hvis du vil energirenovere din bolig. Uanset om du ønsker at spare penge på dit daglige energiforbrug eller øge boligens værdi inden et salg, kan der være store gevinster at hente.
Ifølge Totalkredit kan 800.000 boligejere med få energioptimeringer af deres bolig rykke et helt energimærke op. Men hvor er det bedst at starte? Det kan du blive klogere på med et Totalkredit Energitjek.
En prioriteret plan med konkrete forslag
Et Totalkredit Energitjek er et grundigt eftersyn af boligen og potentialet ved at energirenovere. Tjekket foregår ved, at du får besøg af en energikonsulent, der gennemgår din bolig sammen med dig og kortlægger, hvad du med fordel kan optimere .
Efter besøget får du en energi- og vedligeholdelsesplan med anbefalinger til, hvad der kan gøre din bolig grønnere, sundere og mere energiøkonomisk. Planen indeholder også et overblik over, hvad det koster , hvor meget du kan spare, og hvor det bedst kan betale sig at starte.
Totalkredit Energitjek udføres af en energikonsulent fra NRGi Rådgivning, som er Danmarks største udbyder af tilstandsrapporter og energimærker.
Få rabat på energitjekket som kunde i Lån & Spar
Hvis du er kunde i Lån & Spar og har et lån hos Totalkredit, kan du få et energitjek med rabat. Det koster kun 1.495 kr. Rabatten gælder, hvis dit hus har energimærke C, D, E, F eller G. Normalprisen uden rabat er 3.495 kr.
Ønsker du også at få et energimærke til din bolig er rabatprisen 4.495 kr. mod normalt 7.495 kr. Samlet set har du altså mulighed for at spare op mod 5000 kr.
Tjek på lsb.dk/energiberegner, om du kan få rabat på et Totalkredit Energitjek og energimærke.
Seneste nyheder

Stigende renter, serieskifte og endnu en renteforhøjelse fra ECB
Den lange realkreditrente steg yderligere i september, da 4 %-lånet med afdrag faldt med yderligere 2 kurspoint. Det har fået realkreditinstitutterne til at åbne 5 % 2059-serierne, som der netop er begyndt udstedelse i. De korte renter steg med ca. 0,10 % igen i september, så referencerenten for F-kort (ekskl. tillæg) nu ligger på godt 2,30 %. ECB hævede renten igen d. 10. september som reaktion på den stigende inflation, som krisen i Mellemøsten har udløst. Vi forventer endnu en renteforhøjelse i december, hvorefter ECB vil fastholde renten og afvente udviklingen.

CPR-læk: Sådan skal du forholde dig
Uvedkommende har fået adgang til borgeres CPR-oplysninger: Sådan skal du forholde dig

Uændret ledighed også i august
Fra juli til august var antallet af ledige stort set uændret på 94.000 personer. Udviklingen bryder med den lidt kraftigere stigning, som vi har set siden efteråret 2025. Ledighedsprocenten er uændret på 3,1 %. Under den første corona-nedlukning for 6 år siden, var ledigheden helt oppe over 155.000 personer.

Lille stigning i beskæftigelsen i juli
Beskæftigelsen oplevede endnu en stigning i juli. Det fortsætter de senere års imponerende udvikling. Men dog kun godt 400 flere i beskæftigelse i juli i forhold til juni måned. Antallet af beskæftigede er over 29.000 højere end for et år siden.
Kontakt os
Kontakt os og få rådgivning, der passer til dine behov.
