Ledigheden stort set uændret også i april

Fra marts til april steg antallet af ledige med 150 til 82.000 personer. Ledigheden ligger således stort set stabilt efter stigninger det sidste års tid. Ledighedsprocenten er uændret på 2,8%. Under den første corona-nedlukning for 3 år siden, var ledigheden helt oppe over 155.000 personer.

Selvom det er tydeligt, at ledigheden er stigende, så er det fortsat glædeligt, at stigningen er ganske beskeden. April måned bød på endnu en marginal stigning i antallet af ledige. 82.000 personer var registreret som ledige i april måned. Det er fortsat et meget lavt niveau og bortset fra perioden lige op til Finanskrisen, så er niveauet tæt på at være det laveste siden starten af 1970’erne.

Det er værd at glæde sig over det lave niveau for ledigheden på trods af den igangværende økonomiske nedtur. Når det er sagt, så er den generelle bevægelse i ledigheden stigende, og vi ser ind i en periode, hvor ledigheden forventes at stige yderligere.

Robusthed hos danske forbrugere

Tallene for ledigheden er ikke overraskende, da en række andre indikatorer peger på en allerede igangværende opbremsning i dansk økonomi. Den lave ledighed er derfor også en stakket frist, da vi forventer, at ledigheden vil stige yderligere i de kommende måneder. Omvendt understreger den nuværende lave ledighed, at dansk økonomi er rigtig godt rustet til en økonomisk nedtur.

Tallene bekræfter nemlig samtidig, at tilstanden i dansk økonomi fortsat er ganske god. På trods af høj inflation, stigende renter og en voldsomt negativ forbrugertillidsindikator, så har dansk økonomi det indtil videre ret godt. Især inflationen gør ondt på mange, men den lave ledighed vidner om stor robusthed hos de danske forbrugere.

Beskæftigelsen er også fortsat tårnhøj. Virksomhederne melder ikke om mangel på arbejdskraft i samme grad som tidligere. Nu er i det højere grad opbygning af lagre og mangel på efterspørgsel, der fylder. Så vi vil formentlig også se, at beskæftigelsen vil begynde at falde i de kommende måneder.

Overenskomstforhandlinger får betydning

Vi står samtidig i en periode, hvor overenskomstforhandlingernes pæne lønstigninger kommer til at få betydning for den økonomiske udvikling. Nok er inflationen ved at falde tilbage, men det går langsomt, og kerneinflationen ser desværre ud til at bide sig fast i længere tid end forventet. Lønningerne stiger nu igen kraftigere end forbrugerpriserne, hvilket forbedrer reallønnen. Det er selvsagt positivt, men det kan også være med til at forlænge perioden med høj inflation.

Spændende at følge udviklingen

Det bliver spændende at følge i de kommende måneder, om ledigheden kun stiger langsomt eller pludselig begynder at stige kraftigt. Der er ingen tvivl om, at udviklingen i 2022 og starten af 2023 har været langt mere positiv end frygtet. Men vil de truende økonomiske skyer i horisonten, den vigende efterspørgsel og de pæne lønstigninger til lønmodtagerne tvinge virksomhederne til at begynde at afskedige medarbejdere i større stil?