Lille fald i detailsalget i februar
I februar 2023 lå detailsalget 4,6% lavere end samme måned året før. Februar måned bød på et fald på 0,3% i forhold til januar. Detailsalget ligger på niveau med 2018/2019. Inflationen har en meget stor del af skylden.
Detailsalget i februar måned bød på endnu et lille fald. 0,3% lavere end januar måned og desværre hele 4,6% lavere end februar 2022. Det fortsætter den igangværende udvikling med et faldende detailsalg. Kigger man på et glidende gennemsnit, så er niveauet dog ”kun” faldet med 0,8% de seneste tre måneder. Detailsalget er således fortsat på vej ned, selvom faldet ser ud til at være bremset.
Tendensen begyndte i slutningen af 2021
Tendensen til fald i detailsalget begyndte i slutningen af 2021 – altså samme tidspunkt, som forbrugerpriserne begyndte at skyde i vejret herhjemme. Danskernes måde at håndtere den stigende inflation på er således at forbruge mindre. Vi betaler nogenlunde det samme, når vi går ud af forretningerne, men da priserne er steget, har vi væsentligt mindre i vareposen, og det er præcis det, som udviklingen i detailsalget viser.
Med udviklingen i februar ligger detailsalget på samme niveau som 2018/2019 - før den voldsomme stigning og de store udsving i corona-tiden. Det svarer også ganske godt til, at reallønnen er faldet kraftigt igennem især 2022.
Dansk økonomi godt rustet til en nedgang
Detailsalget og dansk økonomi er fortsat godt rustet til den nedgang, som vi allerede er i gang med. Både beskæftigelsen og de nominelle lønninger er historisk høje, så vi har et rigtig godt udgangspunkt. Boligpriserne er dog på vej ned og skal endnu længere ned. Inflation og renter er banket i vejret, og det giver mange danske forbrugere økonomiske udfordringer.
Selvom vi kommer til at opleve økonomisk modgang, så er udgangspunktet for dansk økonomi trods alt særdeles fornuftigt, hvilket fastholder troen på, at vi kan komme nogenlunde helskindede gennem inflationskrisen.

Seneste nyheder

Søg tilskud til en varmepumpe
Du kan søge om 27.000 kr. i tilskud til en luft-til-vand-varmepumpe eller jordvarmepumpe gennem den offentlige varmepumpepulje. Puljen er stadig åben, men der er stor efterspørgsel, og midlerne er ved at være opbrugt.

Faldende lang rente i juni, men endnu en renteforhøjelse lurer
Den lange realkreditrente svingede en del igen i juni, men sluttede måneden noget lavere, da 4 %-lånet med afdrag steg med knap 1 kurspoint til kurs 99,3.

Detailsalget fortsætter den kraftige stigning
Maj måned bød på en stigning i detailsalget på 1,1 %, og faldet i april skyldes således ganske rigtigt sæsoneffekter.Detailsalget er steget med hele 4,5 % i forhold til samme måned sidste år.Detailsalget stiger væsentlig hurtigere, end vi så op gennem 2010’erne.Og detailsalget nærmer sig tidligere tiders all-time-high.

Beskæftigelsen steg igen i april måned
Beskæftigelsen oplevede endnu en stigning i april. Det fortsætter de senere års imponerende udvikling.Godt 800 flere i beskæftigelse i april i forhold til marts måned.Antallet af beskæftigede er 32.000 højere end for et år siden.
Kontakt os
Kontakt os og få rådgivning, der passer til dine behov.
