Detailsalget fortsatte den opadgående trend i januar
I januar måned lå detailsalget 4,9 % højere end i januar 2023. Der er samtidig tale om en stigning på 0,4 % i forhold til december måned. Udviklingen fortsætter den generelt pæne stigning, som vi har set det sidste års tid. Detailsalget nærmer sig lige så stille tidligere tiders rekordniveauer.
Detailsalget i januar bød på en lille stigning på 0,4 % i forhold til december måned. Det fortsætter den igangværende tendens med et stigende detailsalg, som vi har set det sidste års tid. Stigningen er på hele 4,9 % i forhold til januar 2023. De høje niveauer fra corona-tiden er vi endnu ikke i nærheden af, men vi begynder at nærme os. Tallene indikerer samtidig, at de store fald ligger bag os, og at reallønsstigningerne begynder at kunne ses i detailsalget.
Jævn udvikling og vækst
Tallene bekræfter ligeledes, at detailsalget er vendt tilbage til en mere jævn udvikling og vækst, som vi så det før corona-tiden. Vi forventer således, at udviklingen i detailsalget vil fortsætte i en pæn positiv retning, som det vi så op gennem 2010’erne.
Med udviklingen i januar måned ligger detailsalget på samme niveau som foråret 2022, - altså tiden før inflationen toppede. Det svarer også ganske godt til, at reallønnen faldt kraftigt igennem 2022, men nu er stigende igen og lige så stille arbejder på at indhente det tabte.
Detailsalget er godt rustet til nedgang
Detailsalget og dansk økonomi er fortsat godt rustet til den nedgang, som vi allerede er i gang med. Både beskæftigelsen og de nominelle lønninger er historisk høje, så vi har et rigtig godt udgangspunkt. Boligpriserne faldt også i 2022, men er nu stigende igen. Inflationen er på vej ned. Renterne er banket i vejret, og det giver mange danske forbrugere økonomiske udfordringer, men renterne er også begyndt at falde en smule igen, og ser ud til at skulle falde yderligere tilbage i løbet af 2024, idet inflationen ser ud til at fortsætte faldet tilbage mod 2 %.
Selvom vi kommer til at opleve økonomisk modgang, så er udgangspunktet for dansk økonomi trods alt særdeles fornuftigt, hvilket fastholder troen på, at også detailsalget kan komme helskindet gennem inflationskrisen.
Kilde: dst.dk og egne beregninger.
Seneste nyheder

Stor stigning i detailsalget i november
Detailsalget i november måned bød på endnu en stigning. Stigningen er på hele 6,0 % i forhold til samme måned sidste år.

Lille bedring i forbrugertilliden i december
Forbrugertilliden er opgjort til -17,3 i december måned. Der er tale om en lille stigning i forhold til sidste måned.

Boligmarkedet er nærmest rødglødende
Rentepilen peger fortsat ”sidelæns”

Beskæftigelsen stiger igen og sætter ny rekord
Beskæftigelsen fortsætter den imponerende udvikling og steg igen i oktober. Godt 3.500 flere i beskæftigelse i oktober i forhold til september måned. Antallet af beskæftigede er knap 39.000 højere end for bare et år siden.
Kontakt os
Kontakt os og få rådgivning, der passer til dine behov.
