Sådan udgiver svindlerne sig for at være dit barn
Måske har du hørt mange gange, at du skal være opmærksom på falske SMS’er fra myndighederne, men hvordan reagerer du, når du får en sms fra dit barn, der beder om din hjælp?
Flere forældre oplever at modtage sms’er fra svindlere, der udgiver sig for at være deres søn eller datter. Her påstår ”barnet”, at deres telefon er gået i stykker, og at de derfor skriver fra en vens telefon.
De beder forældrene om at overføre nogle penge, og i forvirringen ender forældrene med at hoppe på et af svindlernes snedige tricks.
Eksempel på svindelbeskeder
"Hej mor. Min telefon er gået i stykker, så jeg skriver fra en vens telefon. Jeg bliver nødt til at betale en regning i dag, men jeg kan ikke logge på min netbank, da jeg skal godkende MitID fra telefonen. Kan du overføre 3.495 kr. til denne konto, så jeg kan betale, og så jeg ikke får en rykker?"
Uskyldigt, ikke? Men hvad sker der, når du faktisk forholder dig kritisk? En af vores kunder blev udsat for denne type svindel, hvor hun forholdt sig kritisk og svarede:
”Hvem af mine børn skriver?”
Hvortil svindleren skrev tilbage:
”Det ved du da godt, mor – den ældste”.
Fordi svindleren skrev, som sønnen normalt ville svare sin mor, valgte hun at stole på ham og overføre pengene med det samme.
Derfor har vi samlet en række gode råd til, hvad du bør gøre i sådan en situation.
Sådan spotter du svindel
- Ring til dit barn: Brug en anden metode for at bekræfte historien. Det kan være ved at ringe dit barn op. Hvis det er umuligt, kan du spørge om noget specifikt, som kun dit barn kender svaret på.
- Vær opmærksom på sproget: Ofte vil der være små forskelle i formuleringen, som kan afsløre, at det er en svindler, du taler med. Svindlere kan bruge mere formelle eller atypiske vendinger, som dit barn normalt ikke ville bruge.
- Vær kritisk: Tjek, om historien giver mening. Hvis noget føles forkert eller urealistisk, bør du stoppe op og tænke dig om en ekstra gang.
Beskyt dig selv og dine nærmeste
Det er vigtigt at være opmærksom og kritisk, når du modtager uventede beskeder, selvom de ser ud til at komme fra dine nærmeste. Del også gerne vores gode råd med venner og familie, så vi kan sprede budskabet og sammen blive bedre til at spotte svindlere.
Læs seneste nyheder

Krig mod Iran har givet markante rentestigninger i marts
Den lange realkreditrente er steget markant i marts som følge af krigen i Mellemøsten.Det er nu igen 4 %-lånet, der er det toneangivende lån.De korte renter steg med ca. 0,30 %, således at referencerenten for F-kort (ekskl. tillæg) nu ligger omkring 1,90 %.ECB kan blive tvunget til at hæve renten som reaktion på den stigende inflation, som krigen har udløst.

Når den første løn tikker ind
Det kan være noget helt særligt at få sin første “rigtige” løn efter studiet. For mange er det første gang, der er luft i økonomien – og det åbner både for nye muligheder og nye valg.

Drømmer du om en andelsbolig? Her er 4 gode råd, før du skriver under
At købe andelsbolig kan være en god og billig måde at få din egen bolig. Her er 4 ting, du bør overveje, før du skriver under.

5 vejrdilemmaer, du kan møde som boligejer
Her får du 5 almindelige vejrdilemmaer og løsningsforslag, der kan inspirere dig til at beskytte din bolig bedre.
Kontakt os
Kontakt os og få rådgivning, der passer til dine behov.
