Familie ved morgenbord

Kerneinflationen fortsætter ned

Årsstigningen i forbrugerprisindekset var stort set uændret på 0,8 % i april måned. Forbrugerpriserne ser ud til at været tilbage i en jævn stigningstakt under men tæt på 2%. Mange varegrupper er faldet i pris det seneste år. Kerneinflationen fortsatte faldet i april måned.

I april steg det samlede forbrugerprisindeks med 0,8 % i forhold til samme måned året før. Der er således tale om stort set uændrede priser det seneste år, og der er samtidig tale om stort set uændret inflation i forhold til marts måned. Det ligner bestemt, at vi nu har nået en normalisering af inflationen under de 2 %. Kerneinflationen tog endnu et lille fald til 1,5 %, hvilket er særdeles positivt. Kerneinflationen holder sig således også under 2 %.

Inflationen ligger dermed stabilt inden for centralbankernes mål om under, men tæt på 2 %. April måned bød på et stort set uændret niveau på 0,8 %, og inflationen har nu de seneste 8 måneder ligget under 2 %. Vi kommer formentlig til at se inflationen stige svagt til et niveau omkring 2 % i de kommende måneder i takt med, at de høje energipriser fra starten af 2023 forsvinder ud af årsstigningstakten. Der er ingen tvivl om, at den tårnhøje inflation nu endegyldigt ligger bag os. Det primære fokus er fortsat på kerneinflationen, som heldigvis også fortsætter den nedadgående tendens og nu er faldet ni måneder i træk.

 

Husleje og restaurantbesøg

Set over de seneste 12 måneder er det prisstigninger på husleje og restaurantbesøg, der bidrager mest til stigningen i forbrugerpriserne. Disse grupper bidrager alene med en stigning på 0,6 % af den samlede inflation. Elektricitet trækker modsat 0,4 % NED i inflationen og er således den vigtigste årsag til den lave inflation på bare 0,8 % i april måned.

Fødevarepriserne toppede i juli måned 2023 og er siden da faldet en del, men stiger nu igen. Det betyder også, at rigtig mange varegrupper f.eks. flere forskellige slags kød, fjerkræ, fisk samt mejerivarer er blevet billigere over det seneste års tid. Generelt er priserne på fødevarer steget med bare 0,5 % det seneste år. Meget tyder på, at fødevarepriserne har stabiliseret sig på det nuværende niveau.

Omvendt er fjernvarmen steget med 8,8 % det seneste år. Til gengæld er prisen på elektricitet hele 25,5 % lavere end for et år siden, mens prisen på gas er faldet med 12,9 % i forhold til april 2023.

Brændstofpriserne ligger stort set uændret i forhold til for et år siden. Priserne toppede hen over sommeren 2022, og ligger således noget lavere nu, drevet af de lavere oliepriser.

Prisen på brændstof svinger traditionelt en del, men ligger pt. ganske stabilt.

Og endnu mere positivt: Det underliggende prispres – kerneinflationen – faldt også yderligere i april måned til 1,5 %. Den faldende tendens fortsætter således, og vi forventer, at kerneinflationen efterhånden har nået et niveau, hvor den vil stabiliseres i løbet af de kommende måneder. Det betyder, at vi i Danmark er under ECB’s og Nationalbankens målsætning. Men vi skal formentlig hen mod slutningen af 2024, før vi kan forvente, at kerneinflationen i det samlede Euro-område også kommer ned i niveauet omkring 2 %.

Vi forventer, at inflationen vil fortsætte den stabile udvikling tæt på 2 % i de kommende måneder i takt med at effekten af de særdeles høje energi- og fødevarepriser forsvinder ud af årsstigningstakten. Derudover viser det globale fødevareprisindeks nu en stabilisering, og vi forventer tilsvarende, at vi ikke kommer til at se yderligere prisfald på fødevarer i denne omgang.

 

Dyrt for en ganske almindelig familie

På trods af normaliseringen af inflationen kan en familie med f.eks. to voksne og to børn tydeligt mærke, at priserne er steget. Samlet set er leveomkostningerne steget godt 4.000 kr. om måneden siden starten af 2021, hvilket betyder, at danskerne skal have væsentlig flere penge op af lommen, for at kunne købe de samme varer som tidligere. Til gengæld bedres situationen af de overenskomstmæssige lønstigninger, som nu for alvor begynder at slå igennem.

Kilde: dst.dk og egne beregninger.

 

Seneste nyheder

Par står ved en blomsterbod og kigger på blomstergrene. Kvinden holder en buket tulipaner, og manden peger på pink blomster.
Daglig økonomi
11.12.2025

Fødevarepriserne falder yderligere

Årsstigningen i forbrugerprisindekset var uændret på 2,1 % i november måned. Det er primært husleje og fødevarer, der trækker op årsstigningen, mens el, gas og nye biler trækker lidt ned. Kerneinflationen var ligeledes uændret på 2,3 % i november. Både inflation og kerneinflation udvikler sig fortsat tilfredsstillende.

Et ungt par handler sammen i supermarkedets grøntafdeling, mens de deler en gul indkøbskurv.
Daglig økonomi
09.12.2025

De globale fødevarepriser er begyndt at falde

De globale fødevarepriser er faldet med 3,8 % de seneste tre måneder. Faldet er ganske kraftigt, og bør ligeledes forplante sig i de danske fødevarepriser i de kommende måneder. Faldet er bredt, men kommer især fra mejerivarer og sukker, mens prisen på kornprodukter ligger stabilt.

En ung mand bærer flyttekasser udenfor, mens han ser fokuseret ud.
Bolig
09.12.2025

Bomstærkt boligmarked – færre boliger til salg end i 2010’erne

Antallet af boliger til salg falder igen og ligger på et niveau, der er lavere end i 2010’erne. Godt 28.000 huse var til salg i november 2025. Det er et ganske lavt niveau. Ejerlejlighedsmarkedet i København er samtidig brandvarmt.

Et ungt par sidder ved et bord, ser på en laptop og en telefon og smiler.
Bolig
09.12.2025

Byggeomkostningerne stiger jævnt

Byggeomkostningerne stiger jævnt efter at være faldet i slutningen af 2024. Stigningen er på 2,1 % det seneste år. Både materialer og arbejdsomkostningerne stiger. Arbejdsomkostningerne er tilsvarende steget med 2,1 % det seneste år. Materialeomkostningerne er steget med 2,2 % det seneste år.

Kontakt os

Kontakt os og få rådgivning, der passer til dine behov.