Fast og variabel rente

Renten er faldet – skal jeg nedkonvertere?

Har du et fastforrentet 5%- eller 6%-realkreditlån? Så kan du overveje, om du skal lægge dit nuværende lån om til et lån med lavere, fast rente. På den måde kan du måske komme til at sidde billigere i det hver måned.

Renten er nu faldet så meget, at det er muligt at optage et fastforrentet realkreditlån til 3,5% eller 4%. Hvis du har et fastforrentet 5%- eller 6%-realkreditlån, kan du derfor overveje, om du skal lægge dit lån om.

Fordelen ved at nedkonvertere

En såkaldt nedkonvertering af lånet indebærer, at du betaler dit nuværende, fastforrentede lån tilbage med et nyt lån, som du optager, og som altså har en lavere, fast rente.

- Fordelen er, at du sparer penge på din månedlige ydelse, og hvis dit lån er med afdrag, vil afdraget blive større. Det betyder, at friværdien i din bolig stiger, siger Karsten Poul Jørgensen, boligøkonom i Lån & Spar.

Før du beslutter dig

Der er dog et par ting, du skal overveje, før du beslutter dig for, om du skal nedkonvertere. Det er nemlig ikke gratis at indfri det nuværende lån og optage et nyt til en lavere rente. For at kunne optage et nyt lån, skal du først indfri det eksisterende realkreditlån, og det skal du betale omkostninger for, både til banken og til realkreditinstituttet. Derudover har lånet med den lavere rente en kurs under 100. Det betyder, at du sidder tilbage med en lidt større gæld, når lånet er lagt om.

- Du skal derfor være klar over, at det vil tage lidt tid, før den større gæld bliver opvejet af de lavere rentebetalinger, pointerer Karsten Poul Jørgensen.

Prøv vores beregner

Er du kunde i Lån & Spar, kan du bruge vores beregner til at se, hvordan en omlægning ville se ud. I mobilbanken finder du beregneren under ’Konti’ og derefter under fanen ’Realkredit’. I netbanken skal du åbne menuen oppe i venstre hjørne og derefter vælge ’Realkredit.’

Hvis du er i tvivl, om det er en god idé at nedkonvertere dit lån, kan du altid kontakte din rådgiver.

Book møde

 

Seneste nyheder

Kvinde i gul striktrøje smiler, mens hun ligger på sofaen og bruger en telefon med oplader i et hyggeligt opholdsrum.
BoligNyt
06.10.2026

Stigende renter, serieskifte og endnu en renteforhøjelse fra ECB

Den lange realkreditrente steg yderligere i september, da 4 %-lånet med afdrag faldt med yderligere 2 kurspoint. Det har fået realkreditinstitutterne til at åbne 5 % 2059-serierne, som der netop er begyndt udstedelse i. De korte renter steg med ca. 0,10 % igen i september, så referencerenten for F-kort (ekskl. tillæg) nu ligger på godt 2,30 %. ECB hævede renten igen d. 10. september som reaktion på den stigende inflation, som krisen i Mellemøsten har udløst. Vi forventer endnu en renteforhøjelse i december, hvorefter ECB vil fastholde renten og afvente udviklingen.

Person i jakkesæt får økonomisk rådgivning i banken.
Nyt fra banken
05.10.2026

CPR-læk: Sådan skal du forholde dig

Uvedkommende har fået adgang til borgeres CPR-oplysninger: Sådan skal du forholde dig

En engageret underviser forklarer matematiske begreber ved tavlen, klar til at hjælpe eleverne med at forstå.
Daglig økonomi
30.09.2026

Uændret ledighed også i august

Fra juli til august var antallet af ledige stort set uændret på 94.000 personer. Udviklingen bryder med den lidt kraftigere stigning, som vi har set siden efteråret 2025. Ledighedsprocenten er uændret på 3,1 %. Under den første corona-nedlukning for 6 år siden, var ledigheden helt oppe over 155.000 personer.

Mand og kvinde står i et køkken og holder hver deres kaffekop. De smiler og taler sammen i et afslappet kontormiljø.
Daglig økonomi
25.09.2026

Lille stigning i beskæftigelsen i juli

Beskæftigelsen oplevede endnu en stigning i juli. Det fortsætter de senere års imponerende udvikling. Men dog kun godt 400 flere i beskæftigelse i juli i forhold til juni måned. Antallet af beskæftigede er over 29.000 højere end for et år siden.

Kontakt os

Kontakt os og få rådgivning, der passer til dine behov.