mand og en kvinde er ude og gå, mens de kigger på hus og ser nysgerrige ud

Beskæftigelsen stiger igen og sætter ny rekord

Beskæftigelsen fortsætter den imponerende udvikling og stiger kraftigt i december. Over 4.600 flere i beskæftigelse i december i forhold til november måned. Antallet af beskæftigede er over 34.000 højere end for et år siden.

Beskæftigelsen steg med yderligere godt 4.600 personer i december, og bliver ved med at slå nye rekorder. Vi har nu godt 3.040.000 beskæftigede målt på den sæsonkorrigerede beskæftigelse. Det er det højeste niveau nogensinde. Og dermed fortsætter den positive udvikling solidt forbi den ”magiske” grænse på 3 mio. beskæftigede. Det er en milepæl i dansk økonomi.

Beskæftigelsen er indtil nu - bortset fra et par enkelte måneder med marginale fald - steget 47 måneder i træk. Det svarer til næsten 4 år. Det vil sige lige siden den sidste corona-nedlukning i januar 2021, hvilket er ganske imponerende. Beskæftigelsen ser således ikke ud til at have toppet endnu. Og vi må sande, at den såkaldte ”inflationskrise” med kraftige rentestigninger til følge slet ikke har haft den forventede indvirkning på beskæftigelsen.

Samtidig kan vi konstatere, at ledigheden stiger langsomt, hvilket dog ikke umiddelbart indikerer en kommende vending i beskæftigelsen. Derudover viser tallene, at beskæftigelsen i Bygge & Anlæg nu igen stiger efter en flad udvikling igennem 2023. Dette indikerer typisk, at den positive udvikling i den samlede beskæftigelse vil fortsætte.

Antallet af beskæftigede er nu over 237.000 personer højere, end lige før den første corona-nedlukning i marts 2020, og godt 498.000 personer højere end i 2013, hvor bunden blev nået efter Finanskrisen.

Kerneinflationen falder kun langsomt

Kerneinflationen i Euro-området er fortsat for høj. Den er på vej ned, men det går langsomt. Det bekræfter, at kampen mod inflationen bliver langvarig, også selvom ECB forventer, at kerneinflationen kommer ned på 2 % i løbet af 2025. Renterne har været oppe på de højeste niveauer i 15 år, men renterne er forbi toppen, og især den korte rente falder ganske kraftigt. Forbrugertilliden ligger fortsat meget lavt, og der er lang vej til en normalisering. Boligpriserne stiger nu igen pænt efter tilpasningen i 2022-23. Beskæftigelsen er således den eneste parameter, som har fastholdt den positive udvikling hele vejen igennem ”inflationskrisen”.

De nyeste tal for BNP viser tilsvarende, at dansk økonomi er forbi den tekniske recession. Den negative udvikling vi så i 2022 og 2023 ser således ud til ikke at have ramt beskæftigelsen. Meget tyder dermed på, at krisen er afblæst, og vi ser ind i en periode med fortsat økonomisk fremgang. Så derfor vurderer vi, at beskæftigelsen vil fortsætte med at stige svagt i de kommende måneder. 

Det bliver særdeles spændende at følge udviklingen i de kommende måneder. Om beskæftigelsen vil fortsætte den positive udvikling, om boligpriserne vil fortsætte den jævne stigningstakt, efter det nye boligskattesystem er trådt i kraft, og hvor lang tid kerneinflationen i Euro-området vil være om at falde helt tilbage til 2 %. Samt om overenskomsternes pæne lønstigninger vil forlænge perioden med høj kerneinflation herhjemme. Lønstigninger som nok er kærkomne for den enkelte lønmodtager, men som samtidig kan være med til at forlænge den udfordrende tid, som vi befinder os i.

graf af sæsonkorrigeret beskæftigelse, februar 2025

Seneste nyheder

Et ungt par handler sammen i supermarkedets grøntafdeling, mens de deler en gul indkøbskurv.
Daglig økonomi
08.06.2026

De globale fødevarepriser stiger desværre igen

De globale fødevarepriser er steget med 4,2 % de sidste tre måneder.Stigningen kommer efter en periode i efteråret, hvor fødevarepriserne faldt knap 5 %.Hvis stigningen fortsætter, kan vi forvente, at det også vil forplante sig til de danske fødevarepriser.Udviklingen dækker over, at især priserne på kød, olier og sukker nu igen stiger.

En ung kvinde står smilende og ser på tøj på et stativ, mens lyset strømmer ind fra et vindue bag hende.
Daglig økonomi
04.06.2026

Reallønnen har nu endelig indhentet det tabte efter inflationschokket i 2022

De gennemsnitlige lønninger i dansk økonomi steg med 3,2 % i 1. kvartal 2026 i forhold til samme kvartal året før.Reallønnen har nu endelig indhentet det store fald, der skete i forbindelse med den tårnhøje inflation.Købekraften er således nu på et nyt all-time-high niveau.

En kvinde og en mand nyder en samtale over kaffe i et lyst caféområde.
Bolig
04.06.2026

Faldende lang rente i maj, men renteforhøjelser lurer

Den lange realkreditrente svingede en del igen i maj, men sluttede måneden noget lavere, da 4 %-lånet med afdrag steg med ca. 1 kurspoint til kurs 98,5.Det er fortsat 4 %-lånet, der er det toneangivende realkreditlån.De korte renter faldt med ca. 0,05 % i maj, således at referencerenten for F-kort (ekskl. tillæg) nu ligger på godt 1,90 %.ECB forventes at hæve renten d. 11. juni som reaktion på den stigende inflation, som krisen i Mellemøsten har udløst.

To unge mænd står og smiler, mens de snakker sammen på gaden. Den ene står ved sin cykel.
Daglig økonomi
29.05.2026

April bød på endnu en lille stigning i ledigheden

Fra marts til april steg antallet af ledige med godt 600 personer til 93.000 personer.Stigningen fortsætter den igangværende trend med jævnt stigende ledighed.Ledigheden er steget med ca. 700 personer om måneden i gennemsnit de sidste seksmåneder.Ledighedsprocenten stiger samtidig til 3,1 %.Under den første corona-nedlukning for snart 6 år siden, var ledigheden helt oppe over 155.000 personer.

Kontakt os

Kontakt os og få rådgivning, der passer til dine behov.