Boligrenterne har stabiliseret sig
Den lange realkreditrente var stort set uændret i juni og juli. Det er fortsat 4%-lånet, der er det toneangivende lån. De korte renter har ligeledes stabiliseret sig, og referencerenten for F-kort (ekskl. tillæg) ligger nu på ca. 1,65 %. Vi forventer stort set uændrede realkreditrenter i de kommende måneder. ECB og Nationalbanken sænkede renten for ottende gang d. 5. juni og ventes nu kun at sænke renten én gang mere i løbet af efteråret, før bunden er nået.
Den lange realkreditrente var stort set ændret i juni og juli måned, og det fastforrentede 4 %-lån med afdrag ligger stabilt lige over kurs 99, og lånet er dermed fortsat det toneangivende fastforrentede realkreditlån.
4 %-lånene ligger altså fortsat og svinger lige under kurs 100. – Meget tyder på, at den lange rente ikke vil falde yderligere, idet faldet i den korte rente allerede er indregnet i den lange rente, og samtidig medfører både global handelskrig og oprustning i Europa, at de lange renter formentlig ikke skal længere ned i den nærmeste fremtid.
De korte renter fortsætter ned
Den europæiske centralbank (ECB) er tæt på at afslutte sin lempelsescyklus. Vi har fået otte rentesænkninger á 0,25 % i træk siden juni 2024, men på mødet i juli blev renten for første gang fastholdt. Der er fortsat usikkerhed om, hvor mange flere rentesænkninger der vil komme fremadrettet. Markedets forventninger til rentesænkninger svinger en del.
ECB indikerer selv, at det ikke er sikkert, at der kommer yderligere rentesænkninger. Men udviklingen de seneste måneder har bekræftet, at inflationspresset fortsat er langsomt aftagende, så er lønstigningerne fortsat ganske kraftige, men er nu også begyndt at aftage, hvilket er endnu et tegn på, at kerneinflationen vil fortsætte ned.
Pt. forventes yderligere én rentesænkning i løbet af efteråret 2025.
Kerneinflationen både herhjemme og i Euro-området toppede tilbage i foråret 2023 og er siden faldet pænt tilbage. Men i Euro-området går det langsomt, og det begrænser faldet i de lange realkreditrenter. Det betyder, at renterne også vil forblive på et højere niveau i længere tid. Samtidig er usikkerheden omkring handelskrigen ganske stor. Markedets fokus er dog godt i gang med at skifte fra høj kerneinflation til fokus på økonomisk recession, hvilket vil holde renterne i ro i den kommende tid. Samtidig giver udviklingen i amerikansk økonomi ikke anledning til meget lavere renter i USA, hvilket også smitter af på de lange realkreditrenter herhjemme.
Usikkerheden er dog fortsat stor – ikke mindst i lyset af den globale handelskrig -, og det giver risiko for, at vi fortsat kan se store bevægelser i kurserne og realkreditrenterne. Så uanset om man står foran at skulle optage nyt realkreditlån, eller man skal indfri sit gamle realkreditlån, så er det en god idé at overveje at låse kursen, så man slipper for den risiko, som de volatile rentemarkeder giver


Seneste nyheder

Søg tilskud til en varmepumpe
Du kan søge om 27.000 kr. i tilskud til en luft-til-vand-varmepumpe eller jordvarmepumpe gennem den offentlige varmepumpepulje. Puljen er stadig åben, men der er stor efterspørgsel, og midlerne er ved at være opbrugt.

Faldende lang rente i juni, men endnu en renteforhøjelse lurer
Den lange realkreditrente svingede en del igen i juni, men sluttede måneden noget lavere, da 4 %-lånet med afdrag steg med knap 1 kurspoint til kurs 99,3.

Beskæftigelsen steg igen i april måned
Beskæftigelsen oplevede endnu en stigning i april. Det fortsætter de senere års imponerende udvikling. Godt 800 flere i beskæftigelse i april i forhold til marts måned. Antallet af beskæftigede er 32.000 højere end for et år siden.

Detailsalget fortsætter den kraftige stigning
Maj måned bød på en stigning i detailsalget på 1,1 %, og faldet i april skyldes således ganske rigtigt sæsoneffekter. Detailsalget er steget med hele 4,5 % i forhold til samme måned sidste år. Detailsalget stiger væsentlig hurtigere, end vi så op gennem 2010’erne. Og detailsalget nærmer sig tidligere tiders all-time-high.
Kontakt os
Kontakt os og få rådgivning, der passer til dine behov.
