Væg i vatter

Byggeomkostningerne stiger igen

Byggeomkostningerne er efter et halvt års fald steget med 1,5 % det seneste kvartal. Det er udelukkende materialeomkostningerne, der er skyld i stigningen. Arbejdsomkostningerne er faldet med 0,3 %. Byggeomkostningerne er dog blot steget med 1,2 % det seneste år.

Fra 1. kvartal 2024 til 1. kvartal 2025 steg de samlede omkostninger ved at bygge ny bolig med 1,2 %. Det kan fordeles på en stigning i arbejdsomkostningerne på 2,2 % og en stigning i de samlede materialeomkostninger på 0,7 %. Det er samtidig tæt på den laveste stigningstakt for byggeomkostningerne siden slutningen af 2020.

Årsagen til den begrænsede stigning i materialeomkostningerne det seneste år skal findes i et stort fald i omkostningerne for betonelementarbejdet, der er faldet med 4,0 % det seneste år. De andre delkomponenter i materialeomkostningerne er alle steget. Når vi kigger på arbejdsomkostningerne, er stigningen opgjort til 2,2 % det seneste år. Her er stigningen størst inden for jord- og betonarbejde med 2,4 %, mens arbejdsomkostningen inden for tømrer- og snedkerarbejde blot er steget med 1,8 %.

Noget større stigning i byggeomkostninger for enfamiliehuse

Byggeomkostningerne for enfamiliehuse er steget noget kraftigere med 2,1 % det seneste år. Det skyldes, at arbejdsomkostningen udgør en væsentlig større andel af omkostninger ved byggeri af enfamiliehuse. Kigger vi på udviklingen siden starten af 2020 er de samlede byggeomkostninger for enfamiliehuse steget med knap ca. 25 %.

Det betyder helt konkret, at omkostningerne til at bygge et standard enfamiliehus til godt 3 mio. kr. nu er knap 700.000 kr. højere end for fem år siden.

Dengang ville et nyt enfamiliehus til 2,5 mio. kr. finansierieret med et fastforrentet realkreditlån koste ca. 6.800 kr. om måneden efter skat, mens et tilsvarende hus i dag vil koste 3,2 mio. kr. og dermed ca. 10.000 kr. om måneden efter skat. Altså en nettoydelse på ca. 3.200 kr. mere om måneden, som skyldes både de stigende byggeomkostninger og højere renter.

Kombinationen af højere renter og højere byggeomkostninger de senere år, samt faldet i boligpriserne i 2022-23, har sat sine tydelige spor i byggesektoren. Tallene har vist en markant opbremsning i påbegyndt nybyggeri, og en afmatning i aktiviteten i  byggesektoren som helhed. Så nu vil formentlig være en god anledning til at igangsætte sit byggeprojekt, hvis man står og overvejer et sådan, og der burde ligeledes være gode muligheder for at man enten kan få en bedre pris, eller at det i hvert fald er lettere at få fat i en håndværker, når man skal i gang.

Graf over udviklingen i byggeomkostninger - juni 2025

Kilde: dst.dk og egne beregninger. 

Seneste nyheder

Kvinde i gul striktrøje smiler, mens hun ligger på sofaen og bruger en telefon med oplader i et hyggeligt opholdsrum.
BoligNyt
06.10.2026

Stigende renter, serieskifte og endnu en renteforhøjelse fra ECB

Den lange realkreditrente steg yderligere i september, da 4 %-lånet med afdrag faldt med yderligere 2 kurspoint. Det har fået realkreditinstitutterne til at åbne 5 % 2059-serierne, som der netop er begyndt udstedelse i. De korte renter steg med ca. 0,10 % igen i september, så referencerenten for F-kort (ekskl. tillæg) nu ligger på godt 2,30 %. ECB hævede renten igen d. 10. september som reaktion på den stigende inflation, som krisen i Mellemøsten har udløst. Vi forventer endnu en renteforhøjelse i december, hvorefter ECB vil fastholde renten og afvente udviklingen.

Person i jakkesæt får økonomisk rådgivning i banken.
Nyt fra banken
05.10.2026

CPR-læk: Sådan skal du forholde dig

Uvedkommende har fået adgang til borgeres CPR-oplysninger: Sådan skal du forholde dig

En engageret underviser forklarer matematiske begreber ved tavlen, klar til at hjælpe eleverne med at forstå.
Daglig økonomi
30.09.2026

Uændret ledighed også i august

Fra juli til august var antallet af ledige stort set uændret på 94.000 personer. Udviklingen bryder med den lidt kraftigere stigning, som vi har set siden efteråret 2025. Ledighedsprocenten er uændret på 3,1 %. Under den første corona-nedlukning for 6 år siden, var ledigheden helt oppe over 155.000 personer.

Mand og kvinde står i et køkken og holder hver deres kaffekop. De smiler og taler sammen i et afslappet kontormiljø.
Daglig økonomi
25.09.2026

Lille stigning i beskæftigelsen i juli

Beskæftigelsen oplevede endnu en stigning i juli. Det fortsætter de senere års imponerende udvikling. Men dog kun godt 400 flere i beskæftigelse i juli i forhold til juni måned. Antallet af beskæftigede er over 29.000 højere end for et år siden.

Kontakt os

Kontakt os og få rådgivning, der passer til dine behov.