Ældre par går smilende ned ad en shoppinggade med indkøbsposer i hænderne. De er klædt i vintertøj, og gaden er fyldt med butikker.

Endnu en flot stigning i detailsalget

Detailsalget i april måned bød på endnu en stigning. Stigningen er på hele 3,2 % i forhold til samme måned sidste år. Detailsalget stiger hurtigere, end vi så op gennem 2010’erne. Og detailsalget ligger nu væsentlig højere end før corona-tiden.

Detailsalget i april måned bød på en stigning på 0,4 % i forhold til marts. Det fortsætter den igangværende tendens med et pænt stigende detailsalg, som vi har set de sidste knap 2½ års tid. Detailsalget er steget hele 7,6 % i forhold til bunden i december 2022. De høje niveauer fra corona-tiden er vi endnu ikke i nærheden af, men vi nærmer os lige så langsomt. Tallene indikerer samtidig, at reallønsstigningerne virkelig kan ses i detailsalget.

Tallene bekræfter ligeledes, at detailsalget er vendt tilbage til en mere jævn udvikling og vækst, som vi så det før corona-tiden. Vi forventer således, at udviklingen i detailsalget vil fortsætte i en pæn positiv retning, som det vi så op gennem 2010’erne.

Med udviklingen i april måned ligger detailsalget nu noget højere end i de første måneder af 2020, og dermed før de massive udsving i coronatiden. – og altså også over de niveauer vi så, før stigningen i inflationen. Det svarer også ganske godt til, at reallønnen faldt kraftigt igennem 2022, men nu er stigende igen og har indhentet det tabte.

Detailsalget indikerer også, at dansk økonomi er kommet rigtig flot gennem den nedgang, som tårnhøj inflation og rentestigninger gav anledning til. Både beskæftigelsen og de nominelle lønninger er historisk høje, så vi er rigtig godt stillet. Boligpriserne faldt også i 2022-23, men er nu stigende igen. Inflationen ser igen ud til at skulle stabilisere sig omkring 2 % igen. Renterne er banket i vejret, og det har givet mange danske forbrugere økonomiske udfordringer, men renterne er også godt i gang med at falde igen, og ser ud til at skulle falde yderligere tilbage frem mod udgangen af 2025, idet kerneinflationen i euro-området ser ud til at fortsætte faldet tilbage mod 2 %.

Selvom mange oplever økonomisk modgang, så er udgangspunktet for dansk økonomi trods alt særdeles fornuftigt, hvilket fastholder troen på, at også detailsalget kan fortsætte den positive udvikling.

Graf over detailsalget anno maj 2025

Kilde: dst.dk og egne beregninger.

Seneste nyheder

Kvinde i gul striktrøje smiler, mens hun ligger på sofaen og bruger en telefon med oplader i et hyggeligt opholdsrum.
BoligNyt
06.10.2026

Stigende renter, serieskifte og endnu en renteforhøjelse fra ECB

Den lange realkreditrente steg yderligere i september, da 4 %-lånet med afdrag faldt med yderligere 2 kurspoint.Det har fået realkreditinstitutterne til at åbne 5 % 2059-serierne, som der netop er begyndt udstedelse i.De korte renter steg med ca. 0,10 % igen i september, så referencerenten for F-kort (ekskl. tillæg) nu ligger på godt 2,30 %.ECB hævede renten igen d. 10. september som reaktion på den stigende inflation, som krisen i Mellemøsten har udløst. Vi forventer endnu en renteforhøjelse i december, hvorefter ECB vil fastholde renten og afvente udviklingen.

Person i jakkesæt får økonomisk rådgivning i banken.
Nyt fra banken
05.10.2026

CPR-læk: Sådan skal du forholde dig

Uvedkommende har fået adgang til borgeres CPR-oplysninger: Sådan skal du forholde dig

En engageret underviser forklarer matematiske begreber ved tavlen, klar til at hjælpe eleverne med at forstå.
Daglig økonomi
30.09.2026

Uændret ledighed også i august

Fra juli til august var antallet af ledige stort set uændret på 94.000 personer.Udviklingen bryder med den lidt kraftigere stigning, som vi har set siden efteråret 2025.Ledighedsprocenten er uændret på 3,1 %.Under den første corona-nedlukning for 6 år siden, var ledigheden helt oppe over 155.000 personer.

Mand og kvinde står i et køkken og holder hver deres kaffekop. De smiler og taler sammen i et afslappet kontormiljø.
Daglig økonomi
25.09.2026

Lille stigning i beskæftigelsen i juli

Beskæftigelsen oplevede endnu en stigning i juli. Det fortsætter de senere års imponerende udvikling.Men dog kun godt 400 flere i beskæftigelse i juli i forhold til juni måned.Antallet af beskæftigede er over 29.000 højere end for et år siden.

Kontakt os

Kontakt os og få rådgivning, der passer til dine behov.