Forbrugertilliden falder for fjerde måned i træk
Forbrugertilliden er opgjort til -18,4 i maj måned. Der er tale om endnu et fald siden ”toppen” i juni sidste år. Forventningen til Danmarks økonomiske situation om et år er på det laveste niveau siden 1980’erne. Der er en negativ udvikling i de fleste underkomponenter.
I maj måned blev forbrugertilliden opgjort til -18,4. Det er det laveste niveau siden marts 2023. Det lave niveau indikerer, at forbrugernes oplevelse af økonomien og forventningerne til udviklingen det kommende år slet ikke er kommet ud af negativt territorium efter inflationskrisen. Det kan overraske, idet reallønnen er ved at have indhentet det tabte. Det kan dog også skyldes danskernes bekymring for, hvordan Trump-administration påvirker udviklingen i Danmark og resten af verden.
Det lave niveau for forbrugertilliden vidner om, at danskerne fortsat oplever både deres egen økonomi, men også Danmarks samlede økonomi ganske negativt og har et meget pessimistisk syn på fremtiden. Der er tale om negative niveauer for stort set alle underkomponenterne, og efter en bedring i de første måneder af 2024, nu igen med stigende pessimisme. Den positive udvikling vi så igennem første halvdel af 2024, ser således – desværre – ud til at være væk igen.
Forbrugertilliden ligger fortsat lavt, og det skyldes især vurderingen af Danmarks økonomiske situation i dag, sammenlignet med for et år siden. Indikatoren ligger på -32,0. Det er det laveste niveau siden slutningen af 1980’erne, hvilket vidner om et ekstraordinært lavt niveau. Derudover er familiernes økonomi stadigvæk presset. Både indikatoren for situationen i dag i forhold til et år siden og forventningen til udviklingen i det kommende år er i negativt territorium, – også selvom de store lønstigninger er slået igennem, og reallønnen er tilbage på niveauet fra før den stigende inflation.
På den lidt mere positive side forventer forbrugerne kun svagt stigende arbejdsløshed i det kommende år, men desværre også at inflationen vil tiltage lidt igen, og at priserne således vil stige yderligere i det kommende år.
Lidt færre familier regner med at kunne spare op i de kommende 12 måneder, og en hel del oplever fortsat, at pengene ikke slår til i det daglige forbrug.
Tallene for maj måned bekræfter, at der fortsat er lang vej til en normalisering af forbrugertilliden, og at positive tal for forbrugertilliden fortsat ligger langt ude i fremtiden. De gode tegn på at de danske forbrugere vejrede morgenluft, og at vi lige så stille kunne bevæge os mod mere positive forventninger ser desværre ud til at være forsvundet igen.

Kilde: dst.dk og egne beregninger.
Seneste nyheder

Stigende renter, serieskifte og endnu en renteforhøjelse fra ECB
Den lange realkreditrente steg yderligere i september, da 4 %-lånet med afdrag faldt med yderligere 2 kurspoint.Det har fået realkreditinstitutterne til at åbne 5 % 2059-serierne, som der netop er begyndt udstedelse i.De korte renter steg med ca. 0,10 % igen i september, så referencerenten for F-kort (ekskl. tillæg) nu ligger på godt 2,30 %.ECB hævede renten igen d. 10. september som reaktion på den stigende inflation, som krisen i Mellemøsten har udløst. Vi forventer endnu en renteforhøjelse i december, hvorefter ECB vil fastholde renten og afvente udviklingen.

CPR-læk: Sådan skal du forholde dig
Uvedkommende har fået adgang til borgeres CPR-oplysninger: Sådan skal du forholde dig

Uændret ledighed også i august
Fra juli til august var antallet af ledige stort set uændret på 94.000 personer.Udviklingen bryder med den lidt kraftigere stigning, som vi har set siden efteråret 2025.Ledighedsprocenten er uændret på 3,1 %.Under den første corona-nedlukning for 6 år siden, var ledigheden helt oppe over 155.000 personer.

Lille stigning i beskæftigelsen i juli
Beskæftigelsen oplevede endnu en stigning i juli. Det fortsætter de senere års imponerende udvikling.Men dog kun godt 400 flere i beskæftigelse i juli i forhold til juni måned.Antallet af beskæftigede er over 29.000 højere end for et år siden.
Kontakt os
Kontakt os og få rådgivning, der passer til dine behov.
