De globale fødevarepriser fortsætter stigningen
De globale fødevarepriser er steget med hele 6,9 % det seneste år. Stigningen er på 2,4 % det seneste kvartal, så priserne ser desværre ikke ud til at stabilisere sig lige foreløbig. Stigningen kommer primært fra kød, mejerivarer og olier, mens kornprodukter og sukkervarer trækker ned.
De globale fødevarepriser har gennemlevet en dramatisk udvikling de sidste fem år. Efter en lang periode fra 2015-2019, hvor fødevarepriserne var stort set uændrede, begyndte de globale fødevarepriser i midten af 2020 en meget kraftig stigning.
Stigningen varede ca. 2 år frem til midten af 2022, og stigningen var på hele 60 % (fra omkring indeks 100 til 160 i figuren). Det er ikke så underligt, at fødevarepriserne også herhjemme er steget markant, hvilket vi oplever meget tydeligt, når vi er ude at handle. Udviklingen fra midten af 2022 og frem til starten af 2024 var dog næsten lige så iøjefaldende, idet fødevarepriserne faldt ca. 25 %.
Nu stiger fødevarepriserne igen og er således steget med 6,9 % i forhold til samme måned sidste år. Det er især stigninger på kød, mejerivarer og olier, der slår igennem. Der kan være store udsving i priserne på de enkelte varegrupper, men som helhed ser vi pt. en jævn stigning, hvor de globale fødevarepriser stiger relativ kraftigt.
Vi forventer, at stigningen i de globale fødevarepriser også vil fortsætte afsmitningen på de danske fødevarepriser. Man skal således – desværre - slet ikke forvente, at priserne på fødevarer falder tilbage til samme niveau som før inflationschokket. Men derimod ser det ud til, at de fleste varegrupper kommer til at stige yderligere i pris.
Generelt er fødevarepriserne herhjemme steget med godt 30 % siden slutningen af 2021, og det vil sige stort set samme omfang som stigningen det globale fødevareprisindeks. Det vil således være naturligt, om stigningen i de globale fødevarepriser også sætter sig i de danske priser i de kommende måneder.
Jokeren er naturligvis de stigende lønninger, som med overenskomsterne er godt i gang med at stige 3-4 % i løbet af 2025. Dette lægger selvsagt en del oveni i stigningen i de globale fødevarepriser, som virksomhederne kan forventes at sende videre til forbrugerne. Omvendt betyder det, at forbrugerne i denne tid får flere penge mellem hænderne, og dermed får lettere ved at overkomme de højere priser.

Seneste nyheder

Søg tilskud til en varmepumpe
Du kan søge om 27.000 kr. i tilskud til en luft-til-vand-varmepumpe eller jordvarmepumpe gennem den offentlige varmepumpepulje. Puljen er stadig åben, men der er stor efterspørgsel, og midlerne er ved at være opbrugt.

Faldende lang rente i juni, men endnu en renteforhøjelse lurer
Den lange realkreditrente svingede en del igen i juni, men sluttede måneden noget lavere, da 4 %-lånet med afdrag steg med knap 1 kurspoint til kurs 99,3.

Beskæftigelsen steg igen i april måned
Beskæftigelsen oplevede endnu en stigning i april. Det fortsætter de senere års imponerende udvikling. Godt 800 flere i beskæftigelse i april i forhold til marts måned. Antallet af beskæftigede er 32.000 højere end for et år siden.

Detailsalget fortsætter den kraftige stigning
Maj måned bød på en stigning i detailsalget på 1,1 %, og faldet i april skyldes således ganske rigtigt sæsoneffekter. Detailsalget er steget med hele 4,5 % i forhold til samme måned sidste år. Detailsalget stiger væsentlig hurtigere, end vi så op gennem 2010’erne. Og detailsalget nærmer sig tidligere tiders all-time-high.
Kontakt os
Kontakt os og få rådgivning, der passer til dine behov.