Inflationen aftog lidt i juli

Inflationen aftog til 1,7 % i juli fra 1,9 % i juni måned.
Det er fortsat den lavere elafgift, der trækker ned i årsstigningen, mens husleje og brændstof trækker op.
Kerneinflationen var uændret på 2,3 % i juli.
Krisen i Mellemøsten har fået brændstofpriserne til at skyde i vejret, og isoleret set har det fået inflationen til at stige med ca. 0,4 procentpoint.

I juli steg det samlede forbrugerprisindeks med 1,7 % i forhold til samme måned året før. Stigningen er som ventet, og det bekræfter billedet af en stigning i inflationen primært pga. stigende brændstofpriser og husleje. Kerneinflationen er uændret på 2,3 %, og ligger således for tredje måned i træk over Nationalbankens mål på ”lige under 2 %”. Vi forventer fortsat, at de stigende energipriser vil holde både inflation og kerneinflation på så høje niveauer i 2026, at det vil tvinge ECB til at hæve renten i hvert fald én gang mere i efteråret for at begrænse den inflationære effekt.

Krisen i Mellemøsten har skubbet inflationen i vejret. Fokus vil i den kommende tid naturligvis være rettet mod, hvor meget inflation og kerneinflation tiltager, samt udviklingen omkring våbenhvile og fredsaftale. ECB forventer at være blevet klogere til deres møde i september, hvilket markedet tolker som en opvarmning til endnu en renteforhøjelse.

Set over de seneste 12 måneder er det prisstigninger på husleje, brændstof og leje af sommerhus, der bidrager mest til stigningen i forbrugerpriserne. Disse tre grupper bidrager alene med godt 1,4 % af den samlede inflation. Modsat trækker afviklingen i elafgiften inflationen ned med hele 0,7 %.

Fødevarepriserne steg i juli, men ligger alligevel 2,1 % lavere end samme måned sidste år. Fødevarepriserne er steget meget kraftigt de senere år og ligger over 30 % højere end prisniveauet fra starten af 2021 – før inflationschokket. Det globale fødevareprisindeks er begyndt at stige igen, hvilket kan forventes også at smitte af på de danske fødevarepriser i de kommende måneder.

Fjernvarmen er steget med bare 0,2 % det seneste år. Prisen på elektricitet er faldet med hele 31,8 % (lavere elafgift), mens gasprisen ligger 4,8% højere i forhold til juli 2025.

Brændstofpriserne er steget markant og ligger 19,3% højere end for et år siden. Brændstofpriserne er særdeles afhængige af, hvordan situationen i Mellemøsten udvikler sig. Hvis det lykkes at indgå en mere permanent våbenhvile, vil det – som vi har set den sidste uges tid – drive brændstofpriserne delvis ned igen.

Det er samtidig værd at bemærke, at det underliggende prispres – kerneinflationen – ligger uændret på 2,3 % i juli. Meget tyder på yderligere stigninger i de kommende måneder, men også dette afhænger af udviklingen i energipriserne og dermed af situationen i Mellemøsten.

Vi forventer, at inflationen vil fortsætte den stabile udvikling tæt på 2 % i de kommende måneder, men en forlængelse og/eller forværring af konflikten i Mellemøsten vil selvsagt skubbe inflationen yderligere i vejret.

Dyrt for en ganske almindelig familie

På trods af normaliseringen af inflationen kan en gennemsnitlig familie med to voksne og to børn tydeligt mærke, at priserne er steget. Samlet set er leveomkostningerne steget ca. 5.000 kr. om måneden siden starten af 2021, hvilket betyder, at danskerne skal have væsentlig flere penge op af lommen, for at kunne købe de samme varer som tidligere. Det er tydeligt at mærke de højere priser – ikke mindst, når man køber fødevarer.



Kilde: dst.dk og egne beregninger.