En kvinde sidder ved siden af sin cykel, spiser et æble og kigger på sin telefon med en kop kaffe ved siden af sig.

Endnu en lille bedring i forbrugertilliden i februar

Forbrugertilliden er opgjort til -13,1 i februar måned. Der er tale om en lille stigning i forhold til sidste måned. Oplevelsen af Danmarks økonomiske situation i dag ligger dog fortsat meget lavt. Forbrugertilliden har nu været negativ uafbrudt i snart fire og et halvt år.

I februar måned blev forbrugertilliden opgjort til -13,1. På trods af endnu en lille bedring er det et meget lavt niveau for forbrugertilliden. Det lave niveau viser, at forbrugernes oplevelse af økonomien og forventningerne til udviklingen det kommende år slet ikke er kommet ud af negativt territorium efter inflationskrisen. Det er egentlig ikke så overraskende, idet meget fokus pt. er på de meget høje fødevarepriser, samt efterdønningerne af massefyringer i nogle af Danmarks største virksomheder. En stor del skyldes formentlig også danskernes bekymring over den geopolitiske usikkerhed, der præger verden i denne tid.

Det lave niveau for forbrugertilliden vidner – på trods af bedringen – også om, at danskerne fortsat oplever både deres egen økonomi, men også Danmarks samlede økonomi ganske negativt og derudover har et ganske pessimistisk syn på fremtiden. Der er tale om negative niveauer for stort set alle underkomponenterne, og på trods af bedringen i februar fortsat med høj grad af pessimisme.

Forbrugertilliden ligger således meget lavt, og det skyldes især oplevelsen af Danmarks økonomiske situation i dag, sammenlignet med for et år siden. Indikatoren ligger på -20,7. Det er tæt på det laveste niveau siden slutningen af 1980’erne, hvilket vidner om et ekstraordinært lavt niveau. Derudover er familiernes økonomi stadigvæk presset. Især indikatoren for familiens situation i dag i forhold til et år siden er i negativt territorium, – også selvom de store lønstigninger er slået igennem, og reallønnen er tilbage på niveauet fra før den stigende inflation.

Derudover forventer forbrugerne også stigende arbejdsløshed i det kommende år. På den mere positive side forventes også at inflationen vil aftage lidt i det kommende år.

Lidt flere familier regner med at kunne spare op i de kommende 12 måneder, men en hel del oplever fortsat, at pengene ikke slår til i det daglige forbrug.

Tallene for februar måned bekræfter, at der fortsat er lang vej til en normalisering af forbrugertilliden, og at positive tal for forbrugertilliden formentlig ligger langt ude i fremtiden. Den positive udvikling i dansk økonomi ser desværre endnu ikke ud til at smitte af på forbrugertilliden.

Graf over forbrugertillid i februar 2026

Kilde: dst.dk og egne beregninger.

Seneste nyheder

Kvinde i gul striktrøje smiler, mens hun ligger på sofaen og bruger en telefon med oplader i et hyggeligt opholdsrum.
BoligNyt
06.10.2026

Stigende renter, serieskifte og endnu en renteforhøjelse fra ECB

Den lange realkreditrente steg yderligere i september, da 4 %-lånet med afdrag faldt med yderligere 2 kurspoint. Det har fået realkreditinstitutterne til at åbne 5 % 2059-serierne, som der netop er begyndt udstedelse i. De korte renter steg med ca. 0,10 % igen i september, så referencerenten for F-kort (ekskl. tillæg) nu ligger på godt 2,30 %. ECB hævede renten igen d. 10. september som reaktion på den stigende inflation, som krisen i Mellemøsten har udløst. Vi forventer endnu en renteforhøjelse i december, hvorefter ECB vil fastholde renten og afvente udviklingen.

Person i jakkesæt får økonomisk rådgivning i banken.
Nyt fra banken
05.10.2026

CPR-læk: Sådan skal du forholde dig

Uvedkommende har fået adgang til borgeres CPR-oplysninger: Sådan skal du forholde dig

En engageret underviser forklarer matematiske begreber ved tavlen, klar til at hjælpe eleverne med at forstå.
Daglig økonomi
30.09.2026

Uændret ledighed også i august

Fra juli til august var antallet af ledige stort set uændret på 94.000 personer. Udviklingen bryder med den lidt kraftigere stigning, som vi har set siden efteråret 2025. Ledighedsprocenten er uændret på 3,1 %. Under den første corona-nedlukning for 6 år siden, var ledigheden helt oppe over 155.000 personer.

Mand og kvinde står i et køkken og holder hver deres kaffekop. De smiler og taler sammen i et afslappet kontormiljø.
Daglig økonomi
25.09.2026

Lille stigning i beskæftigelsen i juli

Beskæftigelsen oplevede endnu en stigning i juli. Det fortsætter de senere års imponerende udvikling. Men dog kun godt 400 flere i beskæftigelse i juli i forhold til juni måned. Antallet af beskæftigede er over 29.000 højere end for et år siden.

Kontakt os

Kontakt os og få rådgivning, der passer til dine behov.