Prisstigninger rammet forskelligt – afhængig af din hverdag

De årlige forbrugerprisstigninger var i august måned på 2,0 %.
Prisstigningerne rammer husstandstyper og indkomstgrupper forskelligt.
Forskellene er ganske store.

Forbrugerpriserne var i august 2,0 % højere end året før. Det er tæt på det niveau, der normalt betragtes som en stabil prisudvikling – og væsentlig lavere end de meget høje prisstigninger i 2022.

Men den gennemsnitlige inflation fortæller ikke hele historien. Hvor meget priserne stiger for den enkelte, afhænger af, hvad man bruger sine penge på, og hvordan man bor og lever.

Danmarks Statistik har beregnet prisudviklingen for forskellige typer husstande. Beregningerne viser tydelige forskelle:

• Par med børn har oplevet de største prisstigninger det seneste år.
• Enlige med børn har oplevet de mindste prisstigninger.
• Selvstændige ligger blandt de grupper, der har haft den højeste inflation.
• Studerende og pensionister har haft prisstigninger på ca. 1,7-1,9 %, altså under gennemsnittet.
• Højindkomstgrupper har oplevet prisstigninger på op til 2,3 %, mens de laveste indkomstgrupper aktuelt er ramt mindre målt på prisudviklingen alene.

En mulig forklaring er, at fødevarepriserne er faldet det seneste år. Da husholdninger med lavere indkomst ofte bruger en større del af budgettet på mad, kan det trække deres gennemsnitlige prisstigning ned.

Omvendt kan stigende priser på blandt andet gas og brændstof påvirke familier i parcelhuse mere. De har ofte et større energiforbrug og kan derfor mærke prisstigningerne tydeligere.

Det er dog vigtigt at skelne mellem hvor meget priserne stiger, og hvor meget der er plads til i økonomien. Selv hvis en husstand oplever en lavere gennemsnitlig prisstigning, kan den være svær at håndtere, hvis der i forvejen er begrænset luft i budgettet. Det gælder ofte eksempelvis studerende, ledige og andre med lav indkomst.

Kilde: dst.dk og egne beregninger