Boligkvarter set fra luften

Status på boligrenterne

De lange realkreditrenter har ligget stort set uændret siden midten af marts. Udstedelser sker fortsat primært i de 30-årige 5 %-lån. Vi mener, at de lange renter har toppet, men vil holde sig nogenlunde uændrede på det nuværende niveau, indtil kerneinflationen falder mærkbart tilbage. Nationalbanken forhøjede renten til 3,35% i slutningen af juli, men rentetoppen er nær.

Realkreditrenterne er på det højeste niveau i 15 år. De gælder både de korte og de lange realkreditrenter. De lange realkreditrenter ser dog ud til at have toppet i efteråret 2022, hvor kursen på 5%-lånet uden afdrag var nede omkring 94. Det gav en kort periode i slutningen af september og første del af oktober 2022, hvor udstedelsen skete i 6%-lånene.

Fra midten af oktober og frem til marts 2023 er renterne faldet pænt tilbage og har stabiliseret sig på 5%. Kurserne har været stort set uændrede siden midten af marts måned og har svinget inden for +/- ét kurspoint. Udstedelsen sker primært i 5%-lånene. Rigtig mange boligejere har igennem 2022 og første halvdel af 2023 udnyttet muligheden for at opkonvertere fra deres lave fastforrentede realkreditlån, og konverteringsaktiviteten er siden aftaget en del.

 

De korte renter topper snart

Nationalbanken hævede renten med 0,25% d. 28. juli til 3,35%. Det er pt. helt åbent, om ECB og dermed også Nationalbanken vil hæve renten yderligere på mødet i september. Men uanset hvad, så er det snart slut med renteforhøjelser, og markedet indpriser, at ECB og Nationalbanken vil begynde at sænke renterne igen i løbet af 2024.

Præcist hvornår er usikkert og afhænger helt og aldeles af udviklingen i inflationen. Vil inflationen og ikke mindst kerneinflationen fortsætte tilbagefaldet, eller bliver ECB og Nationalbanken tvunget til at holde renten på et højt niveau i længere tid for at dæmpe kerneinflationen tilstrækkeligt?

Inflationen både herhjemme og i Euro-området har toppet. Til gengæld ser kerneinflationen desværre ud til at bide sig mere fast og er længere tid om at falde tilbage, hvilket betyder, at renterne også vil forblive på et højt niveau i længere tid. Vi forventer fortsat, at kerneinflationen i Euro-området også har toppet og vil fortsætte tilbagefaldet, om end det går langsomt. Vi forventer derfor også, at markedets fokus snart vil skifte fra høj inflation til fokus på økonomisk recession, hvilket forventeligt vil stabilisere de korte renter og dæmpe de lange renter.

 

Usikkerheden er stor

Usikkerheden er dog fortsat stor, og det giver risiko for, at vi fortsat kan se store bevægelser i kurserne og realkreditrenterne. Så uanset om man står foran at skulle optage nyt realkreditlån, eller man skal indfri sit gamle realkreditlån, så er det en god idé at overveje at låse kursen, så man slipper for den risiko, som de volatile rentemarkeder giver.

 

Kursudvikling: 5% 2053 uden afdrag

Seneste nyheder

Kvinde smiler ved vinduet med en mælkekarton og krus i hænderne, omgivelserne er lyse og hjemlige med udsigt til haven.
Daglig økonomi
11.03.2026

Væsentlig lavere inflation i starten af 2026

Årsstigningen i forbrugerprisindekset aftog til 0,7 % i februar måned. Det er primært den lavere elafgift, der trækker ned i årsstigningen, mens husleje og fødevarer trækker op. Kerneinflationen aftog også til et niveau på 1,8 % i februar. Både inflation og kerneinflation udvikler sig fortsat tilfredsstillende.

Ældre par står ved vinduet, kvinden krammer manden bagfra. Han holder en kop. Udendørs udsigt gennem vinduet, begge smiler varmt.
Daglig økonomi
09.03.2026

De globale fødevarepriser har stabiliseret sig

De globale fødevarepriser ligger på samme niveau som for tre måneder siden, og ligger 1 % lavere end samme måned sidste år. Stabiliseringen kommer efter en periode i efteråret, hvor fødevarepriserne faldt ca. 4 %. Faldet har forplantet sig til de danske fødevarepriser, som har oplevet tilsvarende fald. Udviklingen dækker over, at mejerivarer og sukker falder i pris, mens kød og olier nu igen stiger i pris.

Mand bruger en boremaskine til at skrue noget fast på væggen. Iført grå sweater og ur på håndleddet, med lys baggrund.
Daglig økonomi
09.03.2026

Byggeomkostningerne i jævn stigning

Byggeomkostningerne stiger nu igen jævnt efter at være faldet i slutningen af 2024. Stigningen er på 2,6 % det seneste år. Både materialer og arbejdsomkostningerne stiger. Arbejdsomkostningerne er steget med 2,7 % det seneste år. Materialeomkostningerne er steget med 2,5 % det seneste år.

Bankskilt med navnet 'Lån & Spar' på en bygning.
Nyt fra banken
03.03.2026

Ekstraordinær hjælp til berørte kunder i Mellemøsten

Din rejseforsikring dækker ekstraordinært, hvis du er på rejse i berørte områder i Mellemøsten

Kontakt os

Kontakt os og få rådgivning, der passer til dine behov.