Gode råd til dig, der drømmer om at købe sommerhus
Et sommerhus kan fungere som et skønt afbræk fra hverdagens hamsterhjul. Vi har samlet et par gode råd til dig her. Læs også mere om dine lånemuligheder hos Lån & Spar.
Overvejer du at købe sommerhus til foråret, anbefaler vi, at du vælger et lån, der passer til dig og dit liv. I den forbindelse kan det være en god idé at tage en status på økonomien og budgettet.
Hvilket lån skal du vælge?
Når du låner penge til et sommerhus, kan du låne 75 % af boligens pris med et realkreditlån og 20 % med et banklån – de sidste 5 % skal du lægge selv.
Når du vælger lån, skal du beslutte, om det er vigtigt for dig at kende din rente mange år frem. Ikke mindst i en tid, hvor renterne cykler op og ned. Har du det bedst med at vide, hvad du skal betale i rente de næste mange år, bør du overveje et realkreditlån med fast rente. Her er renten i øjeblikket omkring 4 %.
Vil du gerne spare lidt på renten her og nu, kan du vælge et realkreditlån med variabel rente. Her er renten i øjeblikket lidt lavere end på de fastforrentede lån – til gengæld risikerer du, at renten stiger. Vælger du et lån med variabel rente, kan du f.eks. vælge at binde renten i tre eller fem år.
Vil du vide, hvad det koster at låne til sommerhus?
Prøv beregneren og få en vejledende beregning - så er du godt på vej. Husk at sætte kryds i "Fritidsbolig".
Seneste nyheder

Kvartalsrapport for 3. kvartal 2026
Stadig flere kunder vælger Lån & Spar som deres bank, og det giver et tilfredsstillende resultat for 3. kvartal.

Faldende rente i oktober, men forventeligt endnu en renteforhøjelse fra ECB i december
Den lange realkreditrente faldt pænt i løbet af oktober, idet 4 %-lånet med afdrag steg med ca. 1½ kurspoint.

Bliv klar til 2027: Få 6 gode råd til din økonomi
Få 6 tips til at få tjek på forskudsopgørelsen, restskat og meget mere.

Tjener du for meget ved siden af SU?
Har du et godt studiejob og mange vagter, kan du risikere at tjene mere end dit SU-fribeløb.
Kontakt os
Kontakt os og få rådgivning, der passer til dine behov.
