Undgå, at billetsvindlere ødelægger din sommer
Årets billetter til Roskilde Festival og andre af sommerens store arrangementer bliver revet væk. Hvis der er udsolgt, kan det være fristende at købe en billet privat, for at sikre sig en plads. Men forestil dig at stå ved indgangen til en festival eller koncert og blive sendt hjem igen, fordi billetten viste sig at være falsk.
Flere og flere bliver snydt
Køber du din billet gennem privatpersoner – eksempelvis på DBA eller Facebook Markets, er der desværre en stor risiko for, at du bliver snydt.
Sidste år steg antallet af anmeldelser med 87 % i forhold til året før, og det er især unge mellem 20-29 år, som bliver snydt. Det skriver National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) i deres pressemeddelelse.
Derfor har vi samlet et par gode råd, hvis du er på jagt efter billetter til årets koncerter, festivaler og arrangementer:
- Køb billetter gennem billetudbydernes officielle salgskanaler og resale-tjenester. Det er den eneste måde at sikre dig mod snyd.
- Køber du af en privatperson, så tjek sælgerens oplysninger. Bruger vedkommende samme navn og billede på tværs af Facebook, DBA, MobilePay og andre platforme?
- Undgå at lave offentlige opslag, hvor du efterlyser billetter til en bestemt begivenhed. Det tiltrækker svindlere.
- Hvis sælger ikke har MobilePay, og du derfor skal overføre til sælgers ven eller familiemedlem, er det tegn på, at sælger vil skjule sin identitet.
- Tjek sælgers Facebook-profil. Hvis profilen er oprettet for nyligt, hvis vedkommende kun har få venner, eller hvis profilen mangler profilbillede eller andre vigtige informationer, er det med stor sandsynlighed en falsk profil.
Find flere gode råd mod svindel her
Rigtig god sommer!
Læs seneste nyheder

De globale fødevarepriser har stabiliseret sig
De globale fødevarepriser ligger på samme niveau som for tre måneder siden, og ligger 1 % lavere end samme måned sidste år. Stabiliseringen kommer efter en periode i efteråret, hvor fødevarepriserne faldt ca. 4 %. Faldet har forplantet sig til de danske fødevarepriser, som har oplevet tilsvarende fald. Udviklingen dækker over, at mejerivarer og sukker falder i pris, mens kød og olier nu igen stiger i pris.

Byggeomkostningerne i jævn stigning
Byggeomkostningerne stiger nu igen jævnt efter at være faldet i slutningen af 2024. Stigningen er på 2,6 % det seneste år. Både materialer og arbejdsomkostningerne stiger. Arbejdsomkostningerne er steget med 2,7 % det seneste år. Materialeomkostningerne er steget med 2,5 % det seneste år.

Ekstraordinær hjælp til berørte kunder i Mellemøsten
Din rejseforsikring dækker ekstraordinært, hvis du er på rejse i berørte områder i Mellemøsten

Ledigheden er begyndt at stige lidt kraftigere
Fra december til januar steg antallet af ledige med godt 500 personer. Ledigheden er dermed begyndt at stige lidt kraftigere og er steget med ca. 500 personer om måneden i gennemsnit de sidste tre måneder. Ledighedsprocenten stiger samtidig til 3,0 %. Under den første corona-nedlukning for snart 6 år siden, var ledigheden helt oppe over 155.000 personer.
Kontakt os
Kontakt os og få rådgivning, der passer til dine behov.
