Detailsalget i nyt stort fald i december
I december 2022 lå detailsalget 7,9% lavere end samme måned året før. Det fortsætter den igangværende tendens til fald. Og det er det laveste niveau for en december måned siden 2016. Inflationen har en meget stor del af skylden.
Detailsalget i december bød på endnu et stort fald. 2,2% lavere end november og hele 7,9% lavere end december 2021. Det forstærker den igangværende udvikling med et kraftigt faldende detailsalg. Kigger man på et glidende gennemsnit, så er niveauet faldet med 2,7% de seneste tre måneder. Detailsalget er således entydigt på vej ned.
Tendens begyndte i slutningen af 2021
Tendensen til fald i detailsalget begyndte i slutningen af 2021 – altså samme tidspunkt, som forbrugerpriserne begyndte at skyde i vejret herhjemme. Danskernes måde at håndtere den stigende inflation på er således at forbruge mindre. Vi betaler nogenlunde det samme, når vi går ud af forretningerne, men da priserne er steget, har vi væsentlig mindre i vareposen, og det er præcis det, som udviklingen i detailsalget viser.
Med dette fald ligger detailsalget efterhånden på samme niveau som 2016/2017 - før den voldsomme stigning og de store udsving i corona-tiden. Det svarer også ganske godt til, at reallønnen er tilbage på niveauerne fra dengang.
Dansk økonomi godt rustet til en nedgang
Detailsalget og dansk økonomi er fortsat godt rustet til den nedgang, som vi allerede er i gang med. Både beskæftigelsen og lønningerne er historisk høje, så vi har et rigtig godt udgangspunkt. Boligpriserne er dog på vej ned og skal længere ned. Inflation og renter er banket i vejret, og det giver mange danske forbrugere økonomiske udfordringer. Selvom vi kommer til at opleve økonomisk modgang, så er udgangspunktet for dansk økonomi trods alt særdeles fornuftigt, hvilket fastholder troen på, at vi kan komme nogenlunde helskindede gennem inflationskrisen.

Seneste nyheder

Inflationen aftog lidt i juli
Inflationen aftog til 1,7 % i juli fra 1,9 % i juni måned.Det er fortsat den lavere elafgift, der trækker ned i årsstigningen, mens husleje og brændstof trækker op.Kerneinflationen var uændret på 2,3 % i juli.Krisen i Mellemøsten har fået brændstofpriserne til at skyde i vejret, og isoleret set har det fået inflationen til at stige med ca. 0,4 procentpoint.

Stigende renter i juli, og endnu en renteforhøjelse fra ECB lurer i september
Beskæftigelsen oplevede endnu en stigning i maj. Det fortsætter de senere års imponerende udvikling.Knap 2.300 flere i beskæftigelse i maj i forhold til april måned.

Ledigheden er begyndt at stige lidt kraftigere
Fra maj til juni steg antallet af ledige med godt 500 personer til 94.000 personer.Udviklingen fortsætter den lidt kraftigere stigning, som vi har set siden efteråret.

Detailsalget fortsætter den kraftige stigning
Juni måned bød på en stigning i detailsalget på 0,5 %. Detailsalget er steget med hele 4,8 % i forhold til samme måned sidste år.
Kontakt os
Kontakt os og få rådgivning, der passer til dine behov.
