Forbrugertilliden på vej tilbage mod normale niveauer
Efter en grim udvikling igennem det meste af 2022, gav juli 2023 endnu en fremgang i forbrugertilliden. Med -10,1 i juli måned er der tale om det højeste niveau siden februar 2022. Der begynder at komme flere og flere positive historier i tallene.
I juli måned blev forbrugertilliden opgjort til -10,1. Det er endnu en stigning fra det historiske lavpunkt i oktober 2022, og vi er nu tilbage på niveauet fra starten af 2022. Samtidig har forbrugertilliden bevæget sig væk fra de historiske lave niveauer, vi så i slutningen af 2022.
Familiernes økonomiske situation
På trods af fremgangen vidner tallene fortsat om danskernes negative og pessimistiske syn på både situationen i dansk økonomi, men også deres egen husstands økonomi. Det er især oplevelsen af familiens økonomiske situation i dag sammenlignet med for et år siden, der trækker ned. Forventningen til familiens økonomiske situation om et år ligger til gengæld på det højeste niveau siden februar sidste år. Så pessimismen aftager.
Det lave niveau for forbrugertilliden skyldes som nævnt især danskernes vurdering af familiens økonomiske situation i dag sammenlignet med for et år siden. Indikatoren for denne parameter har historisk ligget mellem minus 10 og plus 15, men styrtdykkede igennem 2022, og er på trods af en stigende tendens opgjort til -16,2 i juli måned. Dette er fortsat ét af de laveste niveauer nogensinde. Et tydeligt signal om, at familiernes økonomi stadigvæk er presset.
Lys i horisonten
Men forbrugerne øjner trods alt lys i horisonten. Både forventningen til Danmarks økonomiske situation om et år sammenlignet med i dag, og forventningen til familiens økonomiske situation om et år ligger begge over 0, og er dermed på det højeste niveau siden februar 2022. Forbrugerne forventer dog også stigende arbejdsløshed i det kommende år.
Den markante ændring i forventningerne til prisudviklingen fortsætter også. Hvor forbrugerne længe har forventet yderligere stigende priser, går forventningen nu mod, at prisstigningerne vil aftage yderligere i det kommende år. Lidt flere familier regner med at kunne spare op i de kommende 12 måneder, men mange oplever fortsat, at pengene ikke slår til i det daglige forbrug.
Mange danskere er stadig bekymrede
Tallene for forbrugertilliden er på trods af fremgangen fortsat alvorlige og er et udtryk for, at rigtig mange danskere er bekymrede for den økonomiske fremtid. Alligevel er der spæde tegn på optimisme i nogle af komponenterne i forbrugertilliden, der således viser yderligere en lille bedring i forhold til det sidste års negative rekorder.
Man kan ikke forestille sig andet, end at det også vil påvirke privatforbruget mærkbart i de kommende måneder og kvartaler, og at det kommer til at ramme både beskæftigelse og ledighed i løbet af 2. halvår 2023.

Seneste nyheder

Boligmarkedet er pt. ekstremt opdelt
Siden udbruddet af krigen i Mellemøsten, har vi set den helt korte realkreditrente stige med ca. 0,35 % til et niveau omkring 2,45 %, mens den 30-årige realkreditrente svinger en del, men nu ligger på et niveau lige over 4 %. Markedet er præget af stor usikkerhed, og lige nu peger rentepilen lidt mere op end ned. Det er konsekvensen af krigen mod Iran, lukningen af Hormuzstrædet og de deraf stigende energipriser.

Lavt boligudbud presser priserne yderligere i vejret
Antallet af boliger til salg steg i marts, men ligger fortsat ganske lavt efter det kraftige fald i slutningen af 2025 og ind i 2026.Godt 26.000 huse var til salg i marts 2026.Bortset fra perioden 2021-22 er det det laveste niveau siden perioden op til finanskrisen.Ejerlejlighedsmarkedet i København er også nærmest rødglødende.

Producentpriserne stiger igen
I maj måned er 3-måneders gennemsnittet i producentpriserne steget med 3,2 % i forhold til februar måned.Priserne ligger samtidig hele 4,7 % højere end samme periode sidste år.De relativ store stigninger ser således ud til at være vendt tilbage efter et roligt 2025.

Byggeomkostningerne stiger ganske svagt
Byggeomkostningerne stiger kun ganske svagt. Stigningen er på 1,6 % det seneste år.Både materialer og arbejdsomkostningerne stiger.Arbejdsomkostningerne er dog steget med 3,1 % det seneste år.Materialeomkostningerne er kun steget med 0,8 % det seneste år.
Kontakt os
Kontakt os og få rådgivning, der passer til dine behov.
