Tandlæge

Stort set uændret ledighed i december

Fra november til december faldt antallet af ledige med bare 47 personer, og var således stort set uændret. Det ændrer dog ikke på, at ledigheden fortsætter den svagt stigende tendens, som vi har set de sidste to års tid. Ledighedsprocenten er uændret på 2,9 %. Under den første corona-nedlukning for 3 år siden, var ledigheden helt oppe over 155.000 personer.

Selvom det er tydeligt, at ledigheden er steget over de seneste par år, så er det glædeligt, at stigningen indtil nu har været ganske beskeden. Godt nok er ledigheden steget siden bunden i marts 2022, men trods alt ”kun” med godt 16.000 fuldtidsledige. December måneds tal forsætter denne tendens med en marginal stigning til godt 88.000 ledige. Det er et meget lavt niveau, og bortset fra perioden lige op til Finanskrisen, så er niveauet det laveste siden starten af 1970’erne. Det er værd at glæde sig over det lave niveau for ledigheden på trods af den træge økonomiske udvikling.

Tallene for ledigheden er ganske tilfredsstillende, da en række andre indikatorer peger på en mindre opbremsning i dansk økonomi. Den lave ledighed e derfor værd at glæde sig over, selvom der er en risiko for, at ledigheden vil stige yderligere i de kommende måneder. Omvendt understreger den nuværende lave ledighed, at dansk økonomi er i rigtig god form.

Tallene bekræfter nemlig, at tilstanden i dansk økonomi fortsat er ganske god. På trods af en kerneinflation i Euro-området, der fortsat er lang tid om at falde tilbage til 2 %, høje renter og en voldsomt negativ forbrugertillidsindikator, så har dansk økonomi det indtil videre ret godt. Inflationen har gjort ondt på rigtig mange danskere, men den lave ledighed vidner om en generel robusthed hos de danske forbrugere.
Beskæftigelsen er også fortsat tårnhøj. Virksomhederne melder dog ikke om mangel på arbejdskraft i samme grad som tidligere. Nu er i det højere grad opbygning af lagre og mangel på efterspørgsel, der fylder.

Beskæftigelsen er for nylig begyndt at udvise små svaghedstegn, men forventes at fortsætte med at stige svagt.
Vi står samtidig i en periode, hvor lønningerne stiger ret kraftigt, og det vil komme til at få betydning for den økonomiske udvikling. Nok er inflationen faldet tilbage, men kerneinflationen i Euro-området er noget længere tid om at falde tilbage til 2 % end tidligere håbet. Til gengæld stiger lønningerne nu igen kraftigere end forbrugerpriserne, hvilket forbedrer reallønnen. Dette er selvsagt positivt, men det kan også være med til at forlænge perioden med høj inflation.

Det bliver spændende at følge i de kommende måneder, om ledigheden vil fortsætte den svage stigning eller pludselig begynder at stige kraftigere. Der er ingen tvivl om, at udviklingen igennem de senere år har været langt mere positiv end frygtet. Men vil de truende økonomiske skyer i horisonten, den vigende efterspørgsel og de pæne lønstigninger til lønmodtagerne på et tidspunkt tvinge virksomhederne til at begynde at afskedige medarbejdere i større stil?

Bruttoledighed, omregnet til fuld tid

Kilde: dst.dk og egne beregninger

Seneste nyheder

To piger siddende i en vindueskarm
BoligNyt
22.06.2026

Boligmarkedet er pt. ekstremt opdelt

Siden udbruddet af krigen i Mellemøsten, har vi set den helt korte realkreditrente stige med ca. 0,35 % til et niveau omkring 2,45 %, mens den 30-årige realkreditrente svinger en del, men nu ligger på et niveau lige over 4 %. Markedet er præget af stor usikkerhed, og lige nu peger rentepilen lidt mere op end ned. Det er konsekvensen af krigen mod Iran, lukningen af Hormuzstrædet og de deraf stigende energipriser.

Et par står i en gårdhave og peger mod en lejlighedsbalkon, mens de kigger op på bygningen sammen.
BoligNyt
22.06.2026

Lavt boligudbud presser priserne yderligere i vejret

Antallet af boliger til salg steg i marts, men ligger fortsat ganske lavt efter det kraftige fald i slutningen af 2025 og ind i 2026.Godt 26.000 huse var til salg i marts 2026.Bortset fra perioden 2021-22 er det det laveste niveau siden perioden op til finanskrisen.Ejerlejlighedsmarkedet i København er også nærmest rødglødende.

En kvinde sidder ved siden af sin cykel, spiser et æble og kigger på sin telefon med en kop kaffe ved siden af sig.
Daglig økonomi
17.06.2026

Producentpriserne stiger igen

I maj måned er 3-måneders gennemsnittet i producentpriserne steget med 3,2 % i forhold til februar måned.Priserne ligger samtidig hele 4,7 % højere end samme periode sidste år.De relativ store stigninger ser således ud til at være vendt tilbage efter et roligt 2025.

Huse i boligområde
Daglig økonomi
15.06.2026

Byggeomkostningerne stiger ganske svagt

Byggeomkostningerne stiger kun ganske svagt. Stigningen er på 1,6 % det seneste år.Både materialer og arbejdsomkostningerne stiger.Arbejdsomkostningerne er dog steget med 3,1 % det seneste år.Materialeomkostningerne er kun steget med 0,8 % det seneste år.

Kontakt os

Kontakt os og få rådgivning, der passer til dine behov.