Nu får du endnu flere KundeKroner
Totalkredit har besluttet at forhøje KundeKroner-rabatten pr. 15. januar 2025. Det betyder, at KundeKrone-rabatten stiger fra 0,20% til 0,25% af din restgæld med tilbagevirkende kraft fra 1. januar 2025 - og gælder frem til og med 2028.
Hvorfor får jeg KundeKroner?
Du får KundeKroner, fordi Totalkredit primært er ejet af en forening af kunder. Foreningen hedder Forenet Kredit.
Når Forenet Kredit tjener penge fra bl.a. ejerskabet af Totalkredit, så har de mulighed for at give et årligt tilskud til Totalkredit, som vi kan give videre til dig og alle de andre kunder i form af KundeKroner.
Det er indtil videre besluttet, at der gives rabat frem til 31. december 2028. Men det er Totalkredits mål, at du også fremover vil få KundeKroner.
Hvor mange KundeKroner får jeg?
Dine KundeKroner afhænger af restgælden på dit lån. Du kan få 0,25% årligt af din restgæld i rabat frem til 31. december 2028.
Hvor mange KundeKroner, du kan få efterfølgende, afhænger blandt andet af Totalkredits resultater, og hvor meget tilskud Totalkredit får fremover fra Forenet Kredit.
Eksempel:
Hvis du har et lån på 1 mio. kr., kan du få 625 kr. i rabat pr. kvartal, hvilket svarer til 2.500 kr. om året. Dit skattefradrag for rente- og bidragsbetaling reduceres med rabatten.
Sådan får du din rabat
Hvis du har et realkreditlån, bliver din rabat automatisk trukket fra din bidragsbetaling hvert kvartal.
Hvis du i stedet har et prioritetslån i dit pengeinstitut, som er overdraget til finansiering i Totalkredit, bliver rabatten hvert kvartal automatisk trukket fra din rentebetaling.
Seneste nyheder

Inflationen aftog lidt i juli
Inflationen aftog til 1,7 % i juli fra 1,9 % i juni måned.Det er fortsat den lavere elafgift, der trækker ned i årsstigningen, mens husleje og brændstof trækker op.Kerneinflationen var uændret på 2,3 % i juli.Krisen i Mellemøsten har fået brændstofpriserne til at skyde i vejret, og isoleret set har det fået inflationen til at stige med ca. 0,4 procentpoint.

Stigende renter i juli, og endnu en renteforhøjelse fra ECB lurer i september
Beskæftigelsen oplevede endnu en stigning i maj. Det fortsætter de senere års imponerende udvikling.Knap 2.300 flere i beskæftigelse i maj i forhold til april måned.

Ledigheden er begyndt at stige lidt kraftigere
Fra maj til juni steg antallet af ledige med godt 500 personer til 94.000 personer.Udviklingen fortsætter den lidt kraftigere stigning, som vi har set siden efteråret.

Detailsalget fortsætter den kraftige stigning
Juni måned bød på en stigning i detailsalget på 0,5 %. Detailsalget er steget med hele 4,8 % i forhold til samme måned sidste år.
Kontakt os
Kontakt os og få rådgivning, der passer til dine behov.
