Årsregnskab for 2025 indfrier resultatforventningen
Årets resultat for Lån & Spar udgør et overskud på 411 mio. kr. efter skat. Det indfrier bankens
resultatforventning for 2025.
Bankens succes med at have fokus på medlemskunder fortsætter, og der er en solid og vedvarende forøgelse af antallet af nye medlemskunder i banken.
Bankens partnerskabsmodel og de særlige fordele, vi tilbyder vores medlemskunder, er med til at skabe bankens gode resultater.
Selvom banken oplever vækst i antallet af medlemskunder, reduceres indtjeningen naturligt på grund af det faldende renteniveau. Bankens basisindtjening udgør 514 mio. kr. før nedskrivninger.
Lån & Spars adm. direktør, John Christiansen, er tilfreds med årets resultat og siger:
”Årets resultat for 2025 er tilfredsstillende. Vores forventninger til årets resultat var i niveauet 375– 425 mio. kr. og med årets resultat på 411 mio. kr., er vi tilfredse med resultatskabelsen. Resultatet er skabt på baggrund af en god nettotilgang af nye medlemskunder samt stor aktivitet med eksisterende kunder, der skaber en pæn indtjening til banken. Samtidig har den høje kvalitet i vores udlånsportefølje betydet lave nedskrivninger.”
Såvel indlån som udlån er øget, som en naturlig følge af tilgangen af nye kunder. Bankens indlån er i 2025 øget med 13 % og udlånet er øget med 6,6 %.
Bankens udlånsportefølje er fortsat bundsolid, og det afspejler sig i en nedskrivningsprocent på 0,1. Årets nedskrivninger udgør 35 mio. kr.
”Vi er stolte over, at mange nye kunder igen i 2025 har valgt Lån & Spar. Det viser, at kombinationen af attraktive medlemsfordele, stærke partnerskaber med de faglige organisationer og vores fokus på gode kundeoplevelser gør en reel forskel. Vi har henover 2025 gjort det nemmere at blive kunde, styrket adgangen til rådgivning og sikret ansvarlig kreditgivning med fortsat lav risiko. Vi glæder os over, at vores kunder kvitterer med høj tilfredshed og loyalitet, og vi ser frem til at udvikle de eksisterende samarbejdsmodeller med flere organisationer," siger adm. direktør John Christiansen.
Årets resultat forrenter bankens egenkapital efter skat med 12 %.
Basisindtjening efter nedskrivninger er faldet med 108 mio. kr. og er opgjort til 479 mio. kr.
Nettorente- og gebyrindtægterne er faldet med 29 mio. kr. til 1,5 mia. kr.
Seneste nyheder

CPR-læk og Black Friday: Kan du huske de fire råd mod svindel?
Et stort CPR-læk har igen sat fokus på risikoen for svindel. Samtidig nærmer Black Friday sig med masser af gode tilbud. Er du godt forberedt? Læs vores gode råd mod svindel

Bliv klar til 2027: Få 6 gode råd til din økonomi
Få 6 tips til at få tjek på forskudsopgørelsen, restskat og meget mere.

Tjener du for meget ved siden af SU?
Har du et godt studiejob og mange vagter, kan du risikere at tjene mere end dit SU-fribeløb.

Boligmarkedet i 2027: Hvad kan du forvente?
Vores boligøkonom, Karsten Poul Jørgensen, giver dig et overblik over udviklingen og forventningerne til 2027.
Kontakt os
Kontakt os og få rådgivning, der passer til dine behov.
