Smilende kvinde iført hvid skjorte står overfor en person med ryggen til kameraet i en samtale, på en neutral baggrund.

Ny stor stigning i beskæftigelsen

Beskæftigelsen fortsætter den imponerende udvikling og steg igen i december. Godt 4.200 flere i beskæftigelse i december i forhold til november måned. Antallet af beskæftigede er knap 40.000 højere end for bare et år siden.

Beskæftigelsen steg med yderligere godt 4.200 personer i december, og bliver ved med at sætte nye rekorder. Vi har nu knap 3.079.000 beskæftigede målt på den sæsonkorrigerede beskæftigelse. Det er det højeste niveau nogensinde. Og dermed fortsætter den positive udvikling solidt forbi den ”magiske” grænse på 3 mio. beskæftigede. Det er en milepæl i dansk økonomi. Vi nærmer os næste milepæl på 3,1 mio. beskæftigede.

Beskæftigelsen er indtil nu - bortset fra et par enkelte måneder med marginale fald - steget 59 måneder i træk. Altså knap 5 års uafbrudt stigning – lige siden den sidste corona-nedlukning i januar 2021. Dette er ganske imponerende. Beskæftigelsen ser således ikke ud til at have toppet endnu, og den fortsatte stigning er den primære årsag til den særdeles positive udvikling i dansk økonomi.

Samtidig kan vi konstatere, at ledigheden stiger langsomt, hvilket dog ikke umiddelbart indikerer en kommende vending i beskæftigelsen. Beskæftigelsen i Bygge & Anlæg viser dog et fald, og det er en smule bekymrende, for det kan være en indikation på, at den samlede beskæftigelsen også nærmer sig toppen.

Antallet af beskæftigede er nu over 275.000 personer højere, end lige før den første corona-nedlukning i marts 2020, og godt 536.000 personer højere end i 2013, hvor bunden blev nået efter Finanskrisen. – Det er vilde tal!

Kerneinflationen falder kun langsomt

Kerneinflationen i Euro-området er fortsat for høj. Den er på vej ned, men det går meget langsomt. Det bekræfter, at kampen mod inflationen ikke er helt ovre endnu, også selvom ECB forventer, at kerneinflationen kommer ned på 2 % i løbet af 1. halvår 2026. Gigantiske forsvarsinvesteringer i Euro-området samt lurende toldkrige udfordrer dog faldet i kerneinflationen. Forbrugertilliden ligger fortsat meget lavt, og der er lang vej til en normalisering. Boligpriserne stiger nu igen pænt efter tilpasningen i 2022-23. Beskæftigelsen er således den eneste parameter, som har fastholdt den positive udvikling hele vejen igennem ”inflationskrisen”.

Det bliver særdeles spændende at følge udviklingen i de kommende måneder. Om beskæftigelsen vil fortsætte den positive udvikling, om boligpriserne vil fortsætte den pæne stigningstakt, og hvor lang tid kerneinflationen i Euro-området vil være om at falde helt tilbage til 2 %.

Graf over sæsonkorrigeret beskæftigelse i februar 2026

Kilde: dst.dk og egne beregninger.

Seneste nyheder

Kvinde i gul striktrøje smiler, mens hun ligger på sofaen og bruger en telefon med oplader i et hyggeligt opholdsrum.
BoligNyt
06.10.2026

Stigende renter, serieskifte og endnu en renteforhøjelse fra ECB

Den lange realkreditrente steg yderligere i september, da 4 %-lånet med afdrag faldt med yderligere 2 kurspoint. Det har fået realkreditinstitutterne til at åbne 5 % 2059-serierne, som der netop er begyndt udstedelse i. De korte renter steg med ca. 0,10 % igen i september, så referencerenten for F-kort (ekskl. tillæg) nu ligger på godt 2,30 %. ECB hævede renten igen d. 10. september som reaktion på den stigende inflation, som krisen i Mellemøsten har udløst. Vi forventer endnu en renteforhøjelse i december, hvorefter ECB vil fastholde renten og afvente udviklingen.

Person i jakkesæt får økonomisk rådgivning i banken.
Nyt fra banken
05.10.2026

CPR-læk: Sådan skal du forholde dig

Uvedkommende har fået adgang til borgeres CPR-oplysninger: Sådan skal du forholde dig

En engageret underviser forklarer matematiske begreber ved tavlen, klar til at hjælpe eleverne med at forstå.
Daglig økonomi
30.09.2026

Uændret ledighed også i august

Fra juli til august var antallet af ledige stort set uændret på 94.000 personer. Udviklingen bryder med den lidt kraftigere stigning, som vi har set siden efteråret 2025. Ledighedsprocenten er uændret på 3,1 %. Under den første corona-nedlukning for 6 år siden, var ledigheden helt oppe over 155.000 personer.

Mand og kvinde står i et køkken og holder hver deres kaffekop. De smiler og taler sammen i et afslappet kontormiljø.
Daglig økonomi
25.09.2026

Lille stigning i beskæftigelsen i juli

Beskæftigelsen oplevede endnu en stigning i juli. Det fortsætter de senere års imponerende udvikling. Men dog kun godt 400 flere i beskæftigelse i juli i forhold til juni måned. Antallet af beskæftigede er over 29.000 højere end for et år siden.

Kontakt os

Kontakt os og få rådgivning, der passer til dine behov.