Tilfredsstillende 1. kvartal i Lån & Spar
Første kvartal viser en pæn fremgang i antallet af kunder, som dog ikke kan modvirke en faldende indtjening på grund af et lavere renteniveau.
Første kvartals resultat efter skat er opgjort til 85 mio. kr. Det er stort set samme resultat, som vi så i 1. kvartal i 2025. Basisindtjeningen i første kvartal er opgjort til 118 mio. kr., og egenkapitalen forrentes før skat med 12,3 % i perioden.
Lån & Spars adm. direktør John Christiansen er tilfreds med resultatet og siger:
”Jeg er rigtig godt tilfreds med, at mange nye kunder fortsat vælger Lån & Spar som deres bank. Vores fokus på at skabe stærke kundeoplevelser og vores koncept for MedlemsKunder er efterspurgt. Det er glædeligt at konstatere, at vi vækster såvel vores udlån som indlån.”
Den store interesse fra nye kunder er med til at øge forretningsomfanget i banken.
Bankens udlån er opgjort til 19,6 mia. kr. i perioden, hvilket er en stigning på knap 5 % i forhold til samme periode sidste år. Bankens indlån fortsætter også med at stige og øges med 10 %.
Udgifterne til personale og administration øges med 11 % i 1. kvartal til 258 mio. kr.
”Vores omkostninger er øget i perioden, blandt andet fordi vi har valgt at investere i fremtiden, ved at udvide antallet af medarbejdere bredt i hele banken. Hertil kommer at udgifter til IT-området også er steget. Som led i arbejdet med at sikre den nødvendige rådgiverkapacitet fremadrettet fordobler vi vores optag af finanstrainees i 2026,” siger adm. direktør John Christiansen.
Lån & Spar fastholder forventningerne til årets resultat efter skat i niveauet 300 – 400 mio. kr.
Basisindtjening efter nedskrivninger er opgjort til 128,1 mio. kr.
Nettorente- og gebyrindtægterne er opgjort til 378,8 mio. kr.
Seneste nyheder

Bliv klar til 2027: Få 6 gode råd til din økonomi
Få 6 tips til at få tjek på forskudsopgørelsen, restskat og meget mere.

Tjener du for meget ved siden af SU?
Har du et godt studiejob og mange vagter, kan du risikere at tjene mere end dit SU-fribeløb.

Boligmarkedet i 2027: Hvad kan du forvente?
Vores boligøkonom, Karsten Poul Jørgensen, giver dig et overblik over udviklingen og forventningerne til 2027.

CPR-læk og Black Friday: Kan du huske de fire råd mod svindel?
Et stort CPR-læk har igen sat fokus på risikoen for svindel. Samtidig nærmer Black Friday sig med masser af gode tilbud. Er du godt forberedt? Læs vores gode råd mod svindel
Kontakt os
Kontakt os og få rådgivning, der passer til dine behov.
