Indkøbsvogne

Kæmpe fald i detailsalget i juli

I juli måned lå detailsalget 4,4% lavere end samme måned sidste år. Det er det største fald siden corona-nedlukningerne. Faldet kan formentlig i høj grad tilskrives, at danskerne ”flygtede” sydpå mod tørvejr og varme. Faldet i detailsalget kommer efter en række måneder med stabil, positiv udvikling.

Detailsalget i juli måned bød på et markant fald. 4,6% lavere end juni måned og 4,4% lavere end juli 2022. Det er det største fald siden corona-nedlukningen i 2021. Faldet kommer efter trekvart års positiv udvikling efter detailsalget nåede bunden i december 2022. Der er dog god grund til at tro, at faldet er en enlig svale, idet mange danskere med kort varsel drog sydpå mod varmere (og tørrere) himmelstrøg i den historisk våde juli måned.

 

Jævn udvikling og vækst

Indtil juli måned har tallene indikeret, at detailsalget for alvor har lagt corona-tiden og inflationen bag sig, og nu er vendt tilbage til en mere jævn udvikling og vækst. Vi forventer således, at udviklingen i juli var ekstraordinært ringe, og at den positive udvikling vil vende tilbage i august.

Tendensen til fald i detailsalget begyndte i slutningen af 2021 – altså samme tidspunkt, som forbrugerpriserne begyndte at skyde i vejret herhjemme. Danskernes måde at håndtere den stigende inflation på har altså været at forbruge mindre. Vi betaler nogenlunde det samme, når vi går ud af forretningerne, men da priserne er steget, har vi væsentlig mindre i vareposen, og det er præcis det, som udviklingen i detailsalget viser.

Med udviklingen i juli måned ligger detailsalget på samme niveau som for et halvt år siden og niveauet lige før de voldsomme udsving i corona-tiden. Det svarer også ganske godt til, at reallønnen faldt kraftigt igennem 2022, men nu er stigende igen og lige så stille arbejder på at indhente det tabte.

 

Dansk økonomi godt rustet

Detailsalget og dansk økonomi er fortsat godt rustet til den nedgang, som vi allerede er i gang med. Både beskæftigelsen og de nominelle lønninger er historisk høje, så vi har et rigtig godt udgangspunkt. Boligpriserne er faldet, men ser ud til at have stabiliseret sig igen. Inflationen er på vej ned. Renterne er banket i vejret, og det giver mange danske forbrugere økonomiske udfordringer, men også renterne står måske foran at skulle falde lidt tilbage igen, idet inflationen ser ud til at fortsætte faldet tilbage mod 2%.

Selvom vi kommer til at opleve økonomisk modgang, så er udgangspunktet for dansk økonomi trods alt særdeles fornuftigt, hvilket fastholder troen på, at vi kan komme nogenlunde helskindede gennem inflationskrisen.

 

Detailsalget i stort fald i juli

Seneste nyheder

En person indsætter en nøgle i låsen på en grøn dør og er ved at låse den op.
BoligNyt
22.09.2026

Fuld fart på boligmarkedet – ejerlejligheder i København køler lidt af

Rentepilen peger svagt opad Siden udbruddet af krigen i Mellemøsten, har vi set den helt korte realkreditrente stige med ca. 0,80 % til et niveau omkring 2,90 %. Den 30-årige realkreditre

Et ungt par handler sammen i supermarkedets grøntafdeling, mens de deler en gul indkøbskurv.
Daglig økonomi
22.09.2026

Prisstigninger rammet forskelligt – afhængig af din hverdag

De årlige forbrugerprisstigninger var i august måned på 2,0 %. Prisstigningerne rammer husstandstyper og indkomstgrupper forskelligt. Forskellene er ganske store.

Kvinde arbejder ved en computer, taler i telefon og holder papirer. Moderne kontormiljø med lysloft og minimalistisk indretning.
Daglig økonomi
16.09.2026

Producentpriserne stiger igen kraftigere

Ifølge tallene for august er 3-måneders gennemsnittet i producentpriserne steget med 1,2 % i forhold til maj måned. Priserne ligger samtidig hele 6,9 % højere end samme periode sidste år. De relativ store stigninger ser således ud til at være vendt tilbage efter et roligt 2025.

To piger siddende i en vindueskarm
BoligNyt
09.09.2026

Fortsat lavt boligudbud, men stigende i København

Antallet af boliger til salg var stort set uændret i august, og ligger fortsat ganske lavt efter det kraftige fald i slutningen af 2025. Godt 26.000 huse var til salg i august 2026. Bortset fra perioden 2021-22 er det det laveste niveau siden midt 2000’erne. Antallet af ejerlejligheder til salg i København er til gengæld steget kraftigt, men ligger stadigvæk relativ lavt.

Kontakt os

Kontakt os og få rådgivning, der passer til dine behov.