Lån & Spar tilslutter sig Solsikkeprogrammet
Hos Lån & Spar ønsker vi, at alle kunder skal føle sig trygge og mødt med forståelse - uanset hvem de er, og hvilke behov de har. Derfor tilslutter vi os nu Solsikkeprogrammet og åbner en særlig telefonlinje til dig, der har behov for lidt mere tid, tålmodighed eller hjælp.
Hver fjerde dansker lever, ifølge Solsikkeprogrammet, med et usynligt handicap, der giver udfordringer i hverdagen, fx når man skal ringe til banken.
Solsikkelinjen er til dig, der har brug for mere tid, tålmodighed og hjælp, når du ringer til os. Det kan være, du har et usynligt handicap – eller bare har brug for, at vi gennemgår tingene i dit tempo. På linjen sidder vores kundeservice klar til at hjælpe dig med de samme ting som altid – men med ekstra opmærksomhed på din situation.
"I vores arbejde med bæredygtighed har vi et særligt fokus på social bæredygtighed - både internt og i forhold til samfundet. Vi skal derfor også kunne rumme mennesker med usynlige handicap og give plads til forskellighed, så alle kan få god kundeservice," fortæller Keld Thornæs, HR- og kommunikationsdirektør, om tilslutningen til Solsikkeprogrammet.
Læs mere om tilslutningen til Solsikkeprogrammet
Vi ønsker at fremme social bæredygtighed
Tilslutningen til Solsikkeprogrammet er endnu et skridt i vores arbejde med at bidrage til social bæredygtighed, og solsikkelinjen skal være med til at sikre, at vi som bank tager et socialt ansvar for, at alle vores kunder møder en åben, anerkendende og tilgængelig bank.
“Vi arbejder hele tiden på, hvordan vi som bank kan tage socialt ansvar for både medarbejdere, kunder og det omkringliggende samfund. Det her er derfor et vigtigt skridt i vores arbejde med at bidrage social bæredygtighed, og vi vil nu undersøge, hvordan vi kan implementere solsikkeprogrammet internt i banken,” fortæller ESG-chef, Pernille Fogh Christensen.
I Lån & Spar vil vi fremme en kultur, hvor både kunder og medarbejdere føler sig trygge, respekterede og anerkendt for den, de er. Derfor har vi også nedsat en diversitetskomité, der løbende arbejder med at sikre et godt og trygt arbejdsmiljø for medarbejderne.
Læringsforløb for medarbejdere
Alle vores medarbejdere i kundeservice har gennemgået et internt forløb om solsikkeprogrammet og usynlige handicap, så de er klar til at tage godt imod kunder, der bærer solsikkesnoren.
Sådan bruger du solsikkelinjen
Du skal ikke gøre andet end at ringe til den særlige solsikkelinje, så ved vi, at du ønsker lidt ekstra ro og tålmodighed.
Telefonnummer: 3378 1940.
Åbningstid
Mandag - torsdag: kl. 9.00 - 18.00
Fredag: kl. 9.00 - 17.00
Ønsker du en solsikkesnor, kan du hente den gratis i vores filialer.
Seneste nyheder

Producentpriserne stiger igen kraftigere
Ifølge tallene for august er 3-måneders gennemsnittet i producentpriserne steget med 1,2 % i forhold til maj måned.Priserne ligger samtidig hele 6,9 % højere end samme periode sidste år.De relativ store stigninger ser således ud til at være vendt tilbage efter et roligt 2025.

Stor stigning i byggeomkostningerne i 2. kvartal
Byggeomkostningerne steg med 2,4 % i 2. kvartal. Stigningen er på 2,8 % det seneste år.Både materialer og arbejdsomkostningerne stiger.Arbejdsomkostningerne er steget med 3,0 % det seneste år.Materialeomkostningerne er steget med 2,6 % det seneste år.

Fortsat lavt boligudbud, men stigende i København
Antallet af boliger til salg var stort set uændret i august, og ligger fortsat ganske lavt efter det kraftige fald i slutningen af 2025.Godt 26.000 huse var til salg i august 2026.Bortset fra perioden 2021-22 er det det laveste niveau siden midt 2000’erne.Antallet af ejerlejligheder til salg i København er til gengæld steget kraftigt, men ligger stadigvæk relativ lavt.

Stigende renter, serieskifte og flere renteforhøjelser fra ECB
Den lange realkreditrente steg yderligere i august, da 4 %-lånet med afdrag faldt med ca. 1 kurspoint.
Kontakt os
Kontakt os og få rådgivning, der passer til dine behov.
