Inflationen ramte 2 % i august

Inflationen steg til 2,0 % i august fra 1,7 % i juli måned.
Det er den lavere elafgift, men også fødevarepriserne, der trækker ned i årsstigningen, mens husleje og brændstof trækker op.
Kerneinflationen faldt en anelse til 2,2 % i august.
Krisen i Mellemøsten har fået brændstofpriserne til at skyde i vejret, og isoleret set har det fået inflationen til at stige med ca. 0,4 procentpoint.

I august steg det samlede forbrugerprisindeks med 2,0 % i forhold til samme måned året før. Stigningen er som ventet, og det bekræfter billedet af en stigning i inflationen primært pga. stigende brændstofpriser og husleje. Kerneinflationen aftog en anelse til 2,2 %, og ligger således for fjerde måned i træk over Nationalbankens mål på ”lige under 2 %”. Vi forventer fortsat, at de stigende energipriser vil holde både inflation og kerneinflation på så høje niveauer i 2026, at det vil tvinge ECB til at hæve renten i hvert fald én gang mere i efteråret (d. 10. september) for at begrænse den inflationære effekt.

Krisen i Mellemøsten har skubbet inflationen i vejret. Fokus vil i den kommende tid naturligvis være rettet mod, hvor meget inflation og kerneinflation tiltager, samt udviklingen omkring våbenhvile og fredsaftale. ECB forventer at være blevet klogere til deres møde i september (i dag), og markedet har da også indregnet tæt på 100 % sandsynlighed for endnu en renteforhøjelse.

Set over de seneste 12 måneder er det prisstigninger på husleje, brændstof og leje af sommerhus, der bidrager mest til stigningen i forbrugerpriserne. Disse tre grupper alene bidrager med godt 1,3 % af den samlede inflation. Modsat trækker afviklingen i elafgiften, samt de faldet i fødevarepriserne inflationen ned med hele 0,6 %.

Fødevarepriserne faldt i august og ligger 1,7 % lavere end samme måned sidste år. Fødevarepriserne er dog steget meget kraftigt de senere år og ligger over 30 % højere end prisniveauet fra starten af 2021 – før inflationschokket. Det globale fødevareprisindeks er begyndt at stige igen, hvilket desværre kan forventes også at smitte af på de danske fødevarepriser i de kommende måneder.

Fjernvarmen er steget med bare 0,2 % det seneste år. Prisen på elektricitet er faldet med 17,9 % (lavere elafgift), mens gasprisen ligger 14,1 % højere i forhold til august 2025.

Brændstofpriserne er steget markant og ligger 20,9 % højere end for et år siden. Brændstofpriserne er særdeles afhængige af, hvordan situationen i Mellemøsten udvikler sig. Hvis det lykkes at indgå en mere permanent våbenhvile, vil det – som vi har set flere gange – drive brændstofpriserne delvis ned igen, mens fornyet uro og angreb får brændstofpriserne til at stige.

Det er samtidig værd at bemærke, at det underliggende prispres – kerneinflationen faldt en anelse til 2,2 % i august. Meget tyder på yderligere stigninger i de kommende måneder, men også dette afhænger af udviklingen i energipriserne og dermed af situationen i Mellemøsten.

Vi forventer, at inflationen vil fortsætte den stabile udvikling tæt på 2 % i de kommende måneder, men en forlængelse og/eller forværring af konflikten i Mellemøsten vil selvsagt skubbe inflationen yderligere i vejret.

Dyrt for en ganske almindelig familie

På trods af normaliseringen af inflationen kan en gennemsnitlig familie med to voksne og to børn tydeligt mærke, at priserne er steget. Samlet set er leveomkostningerne steget ca. 5.000 kr. om måneden siden starten af 2021, hvilket betyder, at danskerne skal have væsentlig flere penge op af lommen, for at kunne købe de samme varer som tidligere. Det er tydeligt at mærke de højere priser – ikke mindst, når man køber fødevarer.

Kilde: dst.dk og egne beregninger.